Kjøbenhavns Skomagerlav 1509-1909

Forskjellige Lavsforhold. 85 Mestere skulde være Medlemmer, hvad der synes at have været en vanskelig Sag, men den ovenfor nævnte, ansete Oldermand M. A. Boy fik det dog sat igjennem, og de nye Vedtægter af 1. Oktober 1784, der bleve kongelig konfir- merede den 21. Januar 1785, paaskjönnedes i ikke ringe Grad; Revisorerne af Oldermand Boys Regnskab for Aa- rene 1783-85 skrive, at de ikke alene have befundet hele hans Regnskab rigtigt, saaledes at de i alle Maader kunne kvittere det, men de have tillige »erfaret, at han ved höy- og velædle Magistratens naadige Assistance haver faaet vores saa forfaldne Ligkasse i saa priselig Stand til det hele Lavs Nytte og Fordel, da forhen de fleste xMestere und- skyldte sig med det svære Indskud, som nu ikke mere er besværligt«. Det er Lavets idylliske Tid i Aarhundredets Slutning, der her giver sig Udtryk. Men Alt var dog ikke ganske Idyl, ikke en Gang i Ligkassen. Allerede i 1795 maatte Oldermand Abraham Greiter træde op i den mod adskillig »Uorden, der lod frygte dens almindelige Ruin«, og Meget viser, at der stadig var Spörgsmaal oppe, der satte Sindene i Bevægelse. Da en kongelig Bevilling i 1793 gav Sko- mageren Ole Sommer, der i sexten Aar havde været bosat i London, Ret til som Skomagermester i Kjøbenhavn at holde Svende og udlære Drenge, uden selv at være Medlem af Lavet, negtede dette at indskrive de af ham Udlærte, hvad det dog naturligvis ikke i Længden kunde gjennemføre, og i 1794 faldt der endog to Politiretsdomme, der gik Lavet imod. Nogle Skoflikkere vare optraadte som Angivere af, at der ved nogle Mesterstykkers Aflæggelse havde fundet Spisning Sted i Lavet, og da dette var imod Forordnin- gerne, blev Oldermanden og en Del Mestere idömte Bøder. I 1798 var det Uro i Anledning af Lavsherbergets Flytning. Vedtagelsen heraf skete imod Svendenes Ønske, hvorom mere senere, og da Flytningen havde fundet Sted, den gik