Metersystemet
med en indledende Omtale af dansk Maal og Vægt.

11 dette Omraade efterhaanden var bleven et internationalt System, følte Videnskabsmændene Trang til at sikre sig Rigtigheden af de Maalestokke og Vægtlodder, soin de brugte. Betydningen heraf kan belyses ved hvad der hændte den svenske Fysiker A. J. Ångstrøm ved hans berømte Arbejde til Fremstilling af et normalt Gitterspektrum (Recherches sur le spectre solaire. 1868). Som Enhed for de derhen hørende Længdemaalinger brugte han en Normalmeter, der opbevaredes i Upsala. Den blev i den Hensigt sammenlignet ved den franske Fysiker Tresca med Prototypen i det franske Statsarkiv. Ångstrøms Arbejde blev udført med den største Omhu; det maatte derfor vække stor Forundring, at senere nøjagtige Maalinger gennenigaaendc førte til afyigende Resultater, saa det maatte an- tages, at der var en Grundfejl i Ångstrøms Arbejde; denne blev omsider funden at hidrøre fra, at der var begaaet en Fejl ved Sammenligningen mellem de to Metre paa omtr. Vs mm. Denne manglende 1/s mm voldte den gamle Ångstrøm stor Græmmelse, fordi den gjorde Udbyttet af hans Livs Arbejde tvivlsomt, og den gjorde Skade ved at man i en Aarrække havde regnet med fejle Tal paa Spektroskopiens Omraade. Trangen til et paa videnskabeligt Grundlag arbejdende inter- nationalt Justerkammer var altsaa tilstede og den gjorde sig gæl- dende, ved at der i 1875 blev afsluttet en Overenskomst, Meter- konventionen, mellem 19 forskellige Stater, hvorved disse forpligtede sig til paa fælles Bekostning at oprette og underholde et viden- skabeligt og stedsevarende internationalt Bureau for Maal og Vægt, hvis Sæde er i Paris. Efter de i 70erne foretagne Overvejelser blev man enig om at forlade den teoretiske Definition af Meteren som Timilliontedelen af Jordkvadranten og af Kilogrammet som Vægten af en dm3 Vand. Vilde man holde paa disse Definitioner, maatte man nemlig for- andre begge Enhederne, og det vilde volde unyttig Forvirring. Samtidig blev det besluttet at opgive de gamle Prototyper af Platin, idet man i en Legering af Platin med !O°/o Iridium havde et ædelt Metal af betydelig større Haardhed end det ublandede Platin; af denne Legering blev der dannet 20 — 30 Metre og om- trent lige saa mange Kilogramlodder, som hver for sig blev meget nøje afpassede efter de gamle Prototyper.