Metersystemet
med en indledende Omtale af dansk Maal og Vægt.

Forfatter: K. Prytz

År: 1908

Sider: 13

UDK: 389

DOI: 10.48563/dtu-0000285

Emne: Særtryk af Fysisk Tidsskrift. VI. 6. Hefte.

Foredrag holdt i Selskabet for Naturlærens udbredelse den 25. Marts 1908

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 22 Forrige Næste
2 fremgaar af Indledningen til den før omtalte Forordning af 1683, der fremgik som første Resultat af Ole Rømers Arbejde i Retning af at bringe Orden paa dette Omraade. I Kraft af Forordningen blev det ny Maal og Vægt indført i Danmark — Norge, og der blev oprettet et „Probekontor“, hvor Ole Rømer skulde „probere og vidimere“ al Vægt og Maal, førend de stempledes. Den nye Ordning skulde eftei- Forordningen være gennemført inden Pinsedag 1684. Det forstaas imidlertid let, at selv Ole Rømers Energi ikke paa saa kort Tid kunde overvinde al den gamle Slendrian, der var knyttet til Vejning og Maaling i Handel og Vandel. Det ny System for Maal og Vægt kan vistnok først regnes indført fra Aaret 1698, da den Forordning udkom, som endnu indtil denne Dag lovordner Maal og Vægt i Danmark. Justervæsenet blev straks indrettet som en kommunal Insti- tution, idet der blev oprettet Justerkamre i København, Odense, Aarhus, Aalborg og Ribe og for Norges Vedkommende i Kristiania og Bergen. Ole Rømers Arbejde var sikkert nok ganske enestaaende for sin Tid; endnu hundrede Aar senere priser Professor Bugge Dan- I mark, fordi det har samme Vægt og Maal „fra Elven til Nordkap11 paa en Tid, da en saa udpræget Enhedsstat som Frankrig først var i Færd med at hæve den forvirrede Tilstand, hvori dens Maal og Vægt henlaa fra gammel Tid. Hvor omhyggeligt og praktisk Arbejdet blev gennemført, faar man et stærkt Indtryk af ved at se paa de Normaler for Maal og Vægt, der er tilbage fra Ole Rømers Tid. Der blev tilvejebragt et Mønsterpund og en Mønsteralen, for hvis sikre Opbevaring der blev givet Regler. Det synes, som om vi endnu er i Besiddelse af disse Normaler eller dog af tro Kopier af dem. Ved Fru Kir- stine Meyer er det fra Slotsforvalter ved Rosenborg Slot Bering Liisberg for nylig bleven oplyst, at der paa Rosenborg opbevares Lodder, der af Traditionen betegnes som Ole Rømers, og som synes at være urørte fra hans Tid; de er endnu ikke undersøgte. I Rigsarkivet opbevaredes fra gammel Tid et Messingalenmaal, der af Traditionen betegnedes som „Ole Rømers Alenu. Da jeg blev gjort opmærksom herpaa af Rigsarkivaren, opnaaede jeg ved hans Velvilje, at dette interessante gamle Stykke blev overført til den polytekniske Læreanstalts fysiske Laboratorium, hvor det nu