Metersystemet
med en indledende Omtale af dansk Maal og Vægt.
Forfatter: K. Prytz
År: 1908
Sider: 13
UDK: 389
DOI: 10.48563/dtu-0000285
Emne: Særtryk af Fysisk Tidsskrift. VI. 6. Hefte.
Foredrag holdt i Selskabet for Naturlærens udbredelse den 25. Marts 1908
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
4
er vel næppe endnu oplyst; men det vilde sikkert have Interesse
at faa Spørgsmaalet besvaret.
Ved Pundets Fastsættelse viste Ole Rømer sig ligesom paa
saa mange andre Omraader at være langt forud for sin Tid ved
at knytte Vægtenhed og Længdeenhed uløselig sammen. En Vægt-
enhed er langt mere udsat for at forandres i Tidens Løb end
Længdeenheden, idet ethvert Slid eller Beskadigelse af et Vægtlod
forfalsker det, mens en Maalestok, hvor Længden er given ved
Afstanden mellem to Streger, kan gennemgaa meget ondt, uden at
den rigtige Længde forsvinder. 0. R. satte Pundet til at være
lig 1/e2 af en Kubikfod fersk Vands Vægt. Hans Normalpund
kunde altsaa forsvinde og dog reproduceres, naar kun Fodens
Længde var i Behold.
I denne Forbindelse forstaar man Udtrykket i § 1 af Forord-
ningen af 1683, hvor der staar, at den danske Alen skal være
„Fundament til al Maal og Vægt“ i begge Riger. Ikke blot Flade-
og Ruinenheden, men ogsaa Vægtenheden var grundet paa Længde-
enheden.
Foruden Mønsteralenen og Mønsterpundet blev der tilvejebragt
Normaler af anden Rang til Brug i Justerkamrene; paa Københavns
Raadhus opbevares en mægtig Længdenormal af Jærn, prydet med
Messingkugler for Enderne; paa den er de tre i Forordningen nævnte
Enheder Fod, Alen og Favn afsatte. Endvidere findes der smukt
udstyrede Lodder med Chr. V’s Navnetræk og Københavns Vaaben.
Ved Københavns Ildebrand i 1728 blev alle Stadens Normal-
lodder ødelagte, og man synes den Gang at have glemt Tilstedeværel-
sen af de allerede før 1718 paa Rosenborg anbragte Normallodder.
Ti, som det fremgaar af et i Raadstuearkivet opbevaret Dokument,
dateret 12. Februar 1734, mente man at staa overfor den Tingenes
Tilstand, at man intet Mønsterpund havde, hvorefter man lovmæssig
kunde afrette Vægtlodder til Brug i Handel og Vandel. Dokumentet
begynder saaledes:
„Efter Magistratens Begæring indfandt vi underskrevne, nem-
lig: Jeg Politimester og Borgmester Erich Torm, jeg Borgmester
Michael Worm, jeg Justitsraad og Raadmand Envold Falsen, og
jeg Commerceraad og Raadmand Anthony Raff os udi Juslerkam-
meret i mit, Justitsraad Falsens Hus, for at lade i vor Nærværelse
justere de originale Lodder af alle Slags Vægt, som til Prøvelodder