Kemi for Skolekøkkenafdelingen paa Statens Lærerhøjskole

44 Den rene Salpetersyre er en farveløs Vædske, der navn- lig udmærker sig ved sin Evne til at ilte mangfoldige Stof- fer, hvorved den selv sønderdeles under Dannelse af for- skellige, mindre iltrige Kvælstofilter. De rødbrune Dampe, man da i Regelen faar udviklet, kaldes i Almindelighed Salpeterundersyre. Det er ogsaa disse, der farver den saa- kaldte rygende Salpetersyre, som virker endnu stær- kere ætsende og iltende end den almindelige Salpetersyre. Salpetersyre virker ætsende paa Huden og frembringer gule Pletter; ogsaa Tøj angribes stærkt og ødelægges al- deles, naar Syren er stærk. De fleste Metaller opløses af Salpetersyre, dog ikke Aluminium, Guld og Platin samt enkelte andre. Man kan saaledes ved Hjælp af Salpeter- syre skille Guld og Sølv ad (i Legeringer), hvorfor Salpeter- syren har faaet Navnet Ske de vand (egentlig Skillevand; tysk Scheidewasser). Naar man opløser et Metal, f. Eks. Kob- ber, i Salpetersyre, faar man altsaa en Opløsning af Metallets salpetersure Salt, her altsaa salpetersurt Kobber, men end- videre ser man, at der udvikles rødbrune Dampe, de før omtalte Salpeterundersyredampe. Svovl. Svovl er et gult, sprødt Legeme, der smelter ved 115 . Det findes i fri Tilstand i Naturen, navnlig i vulkanske Egne, f. Eks. paa Sicilien. Rent Svovl vindes ved Rensning af det naturlige eller ved Sønderdeling af forskellige Svovl- forbindelser, hvoraf mange ligeledes forekommer i Naturen, især Svovlmetaller og svovlsure Salte. Endelig findes der Svovl i mange organiske Forbindelser, særlig i Æggehvide- stofferne. Ophedes Svovl i Luften til ca. 260°, bryder del i Brand og brænder med blaalig Flamme til en farveløs Luftart af stikkende syrlig Lugt. Denne Luftart kaldes Svovlsyrling.