Kemi for Skolekøkkenafdelingen paa Statens Lærerhøjskole

64 oven for Overfladen af noget Kalkvand, som er anbragt deri. For at forhindre Luftens Kulsyre i at trænge ned til Kalkvandet under Forsøget, kan man anbringe en Vatprop uden om Glasrøret ved Reagensglassets Munding. Efter faa Minutters Ophedning ved Hjælp af en kraftig Bunsensk Lampe ser man da tydeligt Dannelsen af kulsur Kalk paa Kalkvandets Overflade, og tager man Reagensglasset fra, lukker for dets Munding og ryster godt rundt, faas et kraftigt Bundfald af kulsur Kalk. (Glasrøret maa ikke ud- munde under Kalkvandets Overflade, da det derved frem- bragte, indvendige Tryk i Reagensglasset er tilstrækkeligt til under den stærke Ophedning at blæse Hul paa Glasset paa Glødningsstedet). Læsket Kalk anvendes i stor Maalestok blandet med Sand til at mure med; Blandingen kaldes Mørtel. Til dette Brug læskes Kalken med saa meget Vand, at den efter Læskningen danner en dejgagtig Masse. Denne blandes med Sand for at gøre den mere porøs, hvad der har Be- tydning derved, at Luftens Kulsyre da faar lettere Adgang til at trænge ind i Muren og omdanne Kalken til kulsur Kalk, hvorved det hele tiltager i Haardhed og Fasthed. Leder man Klor til læsket Kalk (i Form af Melkalk), dannes Kl or kalk (se Side 47). Svovlsur Kalk findes i Naturen som Gips, Al ab a st og Mari en gi a s. Gipsen indeholder Krystalvand, som for største Delen uddrives ved den saakaldte »Gipsbrænding«, der imidlertid kun bestaar i en Ophedning til ca. 130°. Naar den brændte Gips udrøres med en passende Mængde Vand (til 10 Dele Gips ca. 6 Dele Vand), optages Vandet paa ny, og det hele størkner til en fast Masse efter kort Tids Forløb (Gipsstøbning). Fosforsur Kalk, se Side 48. Kiselsur Kalk lindes i Naturen som Bestanddel af mange vigtige Mineralier; endvidere udgør det en Hoved-