Kemi for Skolekøkkenafdelingen paa Statens Lærerhøjskole

63 delig kulsur Kalk, der fældes, da den er uopløselig i Vand (Kedelsten). Opheder man kulsur Kalk til høj Temperatur, uddrives Kulsyren, og Glødningsresten bestaar af en Forbindelse af Kalcium og Ilt, altsaa Kalciumilte eller, som det i Almin- delighed kaldes, brændt Kalk. Hælder man lidt Vand paa brændt Kalk, forener den sig dermed under stærk Varmeudvikling (Kalklæskning) og falder hen til et hvidt Pulver, Kalk hydrat eller læsket Kalk (Melkalk). Dette Kalkhydrat bestaar altsaa af Kalcium, Ilt og Brint, og er, ligesom de tilsva- rende Forbindelser af Ka- lium og Natrium, en Base, kun er den meget tungt opløselig i Vand, saa at Kalkvand kun indeholder 1 Del Kalkhydrat paa ca. 700 Dele Vand. Opheder man lidt pul- Fig.29 veriseret Kridt i en lille Porcelænsdigel over en kraftig Bunsensk Lampe et Par Minutter, vil en saa stor De] af Kridtet være omdannet til brændt Kalk, at man ved at styrte Digelindholdet ned i lidt destilleret Vand i et Reagensglas, vil laa dannet lidt læsket Kalk, som atter til Dels opløser sig i Vandet. Filtrerer man derfor Opløsningen fra, viser denne alkalisk Reaktion og giver Bundfald med Kulsyre, hvilket simplest prøves ved at aande ned i Re- agensglasset. Vil man ogsaa vise, at der udvikles Kulsyre ved Krid- tets Ophedning, udføres denne i et snævert Reagensglas, der er lukket med en tætsluttende Prop, hvorigennem et bøjet Glasrør (se Fig. 29) fører ned i et Reagensglas til lidt