Kemi for Skolekøkkenafdelingen paa Statens Lærerhøjskole

66 Aluminium. Metallet selv forekommer ikke i Naturen, men dets For- bindelser hører til de mest udbredte. Aluminium er et hvidt, strækkeligt Metal, hvis Vægt- fylde kun er lidt over 2V2; det holder sig godt i Luften og anvendes derfor meget. Da det imidlertid opløses af fortyn- dede Syrer (dog ikke af Salpetersyre) og af Baseopløsninger (f. Eks. Kali og Natron), og navnlig da ligeledes Saltopløs- ninger virker opløsende paa Metallet, egner det sig ikke til Kogekar. Aluminium ilte, ogsaa kaldet Lerjord, findes i Naturen i ren og smukt krystalliseret Skikkelse som Korund (farve- løs), Rubin (rød) og Safir (blaa); de to sidstes Farver skyldes Tilstedeværelsen af ganske smaa Mængder af frem- mede Bestanddele. Mindre rent, men med samme store Haardhed som de ovenfor nævnte, findes det som Smer- gel, der benyttes som Slibemiddel. Aluminiumsalte kaldes i Almindelighed Lerjordsalte. Alun er en Forbindelse af svovlsur Lerjord og svovlsurt Kali; tillige indeholder det Krystalvand. Hælder man lidt Ammoniakvand i en Alunopløsning., udfældes der et hvidt, fyldigt Bundfald, som bestaar af vandholdigt Aluminiumilte eller altsaa vandholdig Lerjord; det kaldes derfor Ler- jordhydrat. Dette Lerjordhydrat har den Egenskab at kunne forene sig med mange Farvestoffer til bestandige Forbindelser, hvoraf Farven ikke lader sig fjerne ved Ud- vadskning med Vand. Koger man f. Eks. nogle Kocheniller med Vand og sætter lidt af denne røde Opløsning til Alun- opløsningen før Fældningen med Ammoniakvand, vil det vise sig, at Lerjordhydratet tager Farvestoffet med sig ved Fældningen; Filtratet viser sig farveløst. Herpaa beror An- vendelsen af eddikesur Lerjord som »Bejdse« i Farverierne. Dyppes nemlig Tøjet i en Opløsning af eddikesur Lerjord,.