Kemi for Skolekøkkenafdelingen paa Statens Lærerhøjskole

Forfatter: Julius Petersen

År: 1903

Forlag: Jul. Gjellerups Boghandel

Sted: København

Sider: 111

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 116 Forrige Næste
66 Aluminium. Metallet selv forekommer ikke i Naturen, men dets For- bindelser hører til de mest udbredte. Aluminium er et hvidt, strækkeligt Metal, hvis Vægt- fylde kun er lidt over 2V2; det holder sig godt i Luften og anvendes derfor meget. Da det imidlertid opløses af fortyn- dede Syrer (dog ikke af Salpetersyre) og af Baseopløsninger (f. Eks. Kali og Natron), og navnlig da ligeledes Saltopløs- ninger virker opløsende paa Metallet, egner det sig ikke til Kogekar. Aluminium ilte, ogsaa kaldet Lerjord, findes i Naturen i ren og smukt krystalliseret Skikkelse som Korund (farve- løs), Rubin (rød) og Safir (blaa); de to sidstes Farver skyldes Tilstedeværelsen af ganske smaa Mængder af frem- mede Bestanddele. Mindre rent, men med samme store Haardhed som de ovenfor nævnte, findes det som Smer- gel, der benyttes som Slibemiddel. Aluminiumsalte kaldes i Almindelighed Lerjordsalte. Alun er en Forbindelse af svovlsur Lerjord og svovlsurt Kali; tillige indeholder det Krystalvand. Hælder man lidt Ammoniakvand i en Alunopløsning., udfældes der et hvidt, fyldigt Bundfald, som bestaar af vandholdigt Aluminiumilte eller altsaa vandholdig Lerjord; det kaldes derfor Ler- jordhydrat. Dette Lerjordhydrat har den Egenskab at kunne forene sig med mange Farvestoffer til bestandige Forbindelser, hvoraf Farven ikke lader sig fjerne ved Ud- vadskning med Vand. Koger man f. Eks. nogle Kocheniller med Vand og sætter lidt af denne røde Opløsning til Alun- opløsningen før Fældningen med Ammoniakvand, vil det vise sig, at Lerjordhydratet tager Farvestoffet med sig ved Fældningen; Filtratet viser sig farveløst. Herpaa beror An- vendelsen af eddikesur Lerjord som »Bejdse« i Farverierne. Dyppes nemlig Tøjet i en Opløsning af eddikesur Lerjord,.