Kemi for Skolekøkkenafdelingen paa Statens Lærerhøjskole

74 ved Fældning af Opløsningen med Vinaand) det svovlsure Salt udskilt i smukke, blaa Krystaller, Kobber vitriol, Blaasten eller svovlsurt Kobberilte. Opløser man lidt af dette i Vand og anbringer et blankt Jernsøm et Øje- blik deri, bliver dette rødt af udskilt Kobber. Af Kobberlegeringer mærkes Messing (Kobber og Zink), Bronze (Kobber og Tin) og Ny sølv (Kobber, Zink og Nikkel). Sølv er et hvidt Metal af Vægtfylde 10,6 og Smeltepunkt ca. 950°. Det hører til de ædle Metaller, idet det ikke ilter sig i Lullen selv i smeltet Tilstand. Herpaa beror just Indvin- dingen af det meste Sølv af sølvholdigt Bly, idet det Bly, der vindes af de almindelige Blymalme, i Regelen inde- holder lidt Sølv. Ophedes saadant Bly til Smeltning under Paablæsning af Luft, ilter Blyet sig, og dette smeltede Bly- ilte (»Sølverglød«) sørger man for at lade løbe fra; tilbage faar man da til sidst Sølvet, der ikke ilter sig under disse Forhold. Sølv »løber an« i svovlbrinteholdig Luft, idet der dannes Svovlsølv. Saltsyre angriber Sølv overfladisk, men opløser det ikke; fortyndet Svovlsyre er uden Virkning, derimod opløses Sølv let af fortyndet Salpetersyre. Ved Inddampning af en saa- dan Opløsning faas Krystaller af salpetersurt Søl ville, ogsaa kaldet Helvedessten. En Opløsning af salpeter- surt Sølvilte frembringer paa Huden eller paa Tøj mørke Pletter, idet der udskilles Sølv i meget findelt Form. Hæl- der man lidt Saltsyre eller lidt Kogsaltopløsning i en Op- løsning af salpetersurt Sølvilte, faas et osteagtigt, hvidt Bundfald af Klorsølv, der er ganske uopløseligt i Vand og fortyndede Syrer, derimod opløses det af Ammoniakvand, samt af en vandig Cyankaliumopløsning. En saadan Op- løsning af Klorsølv i Cyankalium benyttes til galvanisk