Kemi for Skolekøkkenafdelingen paa Statens Lærerhøjskole

Eddikesyre under Opvarmning og tilsætter Blyilte, indtil Opløsningen reagerer stærkt alkalisk og derpaa filtrerer, faar man en Opløsning, der ved Tilledning al Kulsyre giver et hvidt Bundfald af kuls ur t Bly il te, almindelig kaldet Bly hvidt. Dette anvendes paa Grund af sin store »Dæk- kraft« meget som Malerfarve, men i svovlbrinteholdig Luft bliver det efterhaanden mørkt, da Svovlbly, hvortil det herved omdannes, er sort (sammenlign Zinkhvidt). Bly anvendes til mange Legeringer; Typemetal er sam- ledes en Legering af Antimon og Bly; Loddemetal (Snel- lod) en Legering af Tin og Bly. Hagl bestaar al Bly med el Indhold af ca. 1/-i Procent Arsenik. Kobber er et rødt Metal af Vægtfylde <8,9 og Smeltepunkt ca. 1050°; det kan udvalses til tynde Blade (uægte Bladguld) og lader sig trække til Traad. Kobbertraad benyttes meget til Elek- tricitetsleder, da Kobber næst efter Sølv er det Metal, der bedst leder Elektricitet (og Vanne). I tør Luft holder Kob- ber sig godt ved almindelig Temperatur, men ved Ophed- ning iltes det og anløber først rødlig mat (Kobberforilte), til sidst sort (Kobbertveilte). I fugtig Luft angribes det ved almindelig Temperatur af Luftens Ilt, Fugtighed og Kul- syre og bliver grønt (Er). Under Adgang al Lull opløses Kobber af de fleste Syrer, selv fortyndede, endvidere af Ammoniakvand. Kobberforbindelser er giftige, og Kobber- kar kan derfor kun anvendes til Husholdningsbrug, naar de er fortinnede (se Tin). Kobber danner to Ilter, af hvilke det, der indeholder mindst Ilt, er rødt og kaldes Kobberforilte; det andet er sort og kaldes Kobbertveilte. Opløser man Kobber i varm, stærk Svovlsyre eller i en Blanding af fortyndet Svovlsyre og lidt fortyndet Salpeter- syre, faar man ved Inddampning til Krystallisation (ellei