Om Benyttelsen af Mekanisk Bevægkraft paa Sporveje
Forfatter: W.R. Rowan
År: 1877
Forlag: C. A. Reitzel
Sted: Kjøbenhavn
UDK: 625.6 Row TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000065
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
11
kan hæves saa meget, at Bogie-Vognen med Maskinen bliver
fri, saa at den med stor Lethed kan skydes ud og sættes ind
igjen, eller ombyttes med en anden. (Plan III & IV).
Vognfjedrene, der for Nemheds Skyld ikke ere viste her paa
Tegningen, have deres Plads mellem Undervognen ogFadingen;
de forhindre fuldstændig enhver Rysten fra Maskinen fra at
kunne mærkes af Passagererne, der ej heller ville kunne
mærke noget til denne, fordi den ved et Skillerum, e, lige bag
ved c' er isoleret fra Passagerrummet i Vognen.
Maskinen vil heller ikke kunne forulempe Vejfarende,
da den er fuldstændig skjult; den er endvidere anbragt saa-
ledes , at Maskinmesteren til enhver Tid kan komme til den
og have Tilsyn med den.
Circa Halvdelen af Vognens og Passagerernes Vægt vil
efter dette System saaledes komme til at hvile paa Driv-
hjulene og derved give disse tilstrækkelig Adhæsionskraft og
tillade Maskinen at virke med fuld Kraft, uden Hensyn til,
hvor stor eller lille denne maatte være, og det maa erindres,
at jo lettere Maskinen kan være, desto mindre død Vægt vil
der være at bringe frem, hvorved der spares Kraft og Slit-
tage paa Skinnerne.
Vognen kan selvfølgelig bevæges, uanset hvilken Ende
af den der vender fremad, men da Maskinmesteren, som
Kudsken paa en almindelig Vogn, skal holde Udkig forude,
bør den Ende af Vognen, hvori Maskinen er anbragt, altid
vende fremad. Den Indvending, der er anført, at Vognen
af denne Grund altid maa drejes om efter hver tilendebragt
Tur, er uden Betydning, idet en saadan Omdrejning af Vog-
nen med Lethed lader sig udføre paa forskjellige Maader, uden