Min Tale
(Med Enkelte Tilføjelser)

iy De svenske Gummifabrikker var uden Und- tagelse henviste til mig for at holde deres Fabrik- ker i Gang; vi solgte over Tusind Tons til dem. Svenskerne kunde altsaa ikke en Gang selv opar- bejde deres Affald, men maatte lade dette Arbejde foretage hos mig. Under Krigen blev vi imidlertid ramt af nye Ulykker. Den 25. December 1915 havde vi en Ildebrand, der ødelagde hele vort Benzinstrygeri, hvorved det sørgelige skete, at to Mennesker dræb- tes og brændte op. 2. Juledag 1917 eksploderede en større Be- holder og ødelagde en Del af Kedelhuset. 10. Januar 1918 eksploderede en Koger, jævnede Kogeriet og Nabobygningen med Jorden, hvorved en Mængde Mennesker kom til Skade. Jeg byggede imidlertid Kogeriet op igen, trods Frost, i Løbet af 3 Uger, med det Resultat, at uan- set en Mængde Forsigtighedsregler, eksplodere- de en Koger paany, hvorved 2 Mennesker dræb- tes og mange saaredes, saaledes at de, der var kommet paa Sygehuset fra den første Eksplosion, endnu ikke var udskrevet, da de fra den anden Koger-Katastrofe blev indlagt. Eksplosionen var saa frygtelig, at en 6 Meter høj Koger røg op over Fabrikkens Skorsten og borede sig næsten helt ned i Jorden. Krigen trak imidlertid ud; det blev vanske- ligere og vanskeligere at skaffe Raamateriale, men Behovet skulde dækkes, og jeg maatte som min hjemlige Konkurrent fabrikere de saakaldte Krigs- varer, for hvilke jeg døjede megen Spot og Spe — da jeg bekendte Kulør, — det gjorde min Kon- 13