Min Tale
(Med Enkelte Tilføjelser)

kurrent ikke; han sendte sine Krigsdæk over til Søsterfabrikken i Odense og ekspederede derfra, saa den tog »Skraldet«. Men jeg reddede den danske Cyklehandler- stand fra Ruin, og Automobilhandlerne, der fik Bilerne hjem uden Gummi, fordi Englænderne pillede den af, stod i Kø foran min Fabrik for at faa Autodæk, som jeg ogsaa havde begyndt at fabrikere, men hvilke jeg naturligvis med mang- lende Erfaring og Raamaterialer ikke med saa kort Varsel kunde blive ferm i. Grossisterne pres- sede imidlertid min Fabrikation op, — thi uden Ringe kunde Bilerne, der dengang var stærkt ef- terspurgte — særlig dem med de smaa Numre — jo ikke sælges, og paa den anden Side: Naar Bilerne først var solgt og Pengene i Lommen, og der kom Vrøvl over Dækkene, som jeg kun havde givet ud for, hvad de var, ja saa var det mig, der fik Skylden. Derfra alt det Vrøvl med Krigsdækkene. Den overordentlige Kommission, som dengang svang et frygteligt Glavind, var jeg ogsaa oppe i, men imod min Fortjeneste kunde man intet ind- vende, saa lidt som imod min øvrige Handel. Man maa huske paa, at den Gang kunde man næsten ikke gøre en eneste Handel, uden at maatte have en Jurist ved sin Side — og Bankens Sag- fører, der saa stærkt har angrebet mig, kan bedst af alle bevidne, at jeg i disse mange, vanskelige Forhold aldrig har faaet kastet den mindste Plet paa mig, endskønt jeg havde Ret til at eksportere Gummisurrogat, og dette stod øverst paa Entente- magtens Kontrebandeliste, og til Trods for, at jeg 14