Min Tale
(Med Enkelte Tilføjelser)

dette Skridt, saa vilde Kreditorerne have haft et fuldgodt Pant for 800.000 Kr. af deres Tilgode- havende i Fabrikken, medens det nu blev sideord- net med de 360.000 Kr. At det hele skete som en Overrumpling og mod al Aftale viser jo, at man maatte benytte et af os underskrevet Skadesløsbrev fra Maj Maaned — — det vi ikke vilde forny — og derfor havde for- langt tilbage, og at Skadesløsbrevet ikke naaede at blive stemplet før Tinglæsningen, hvorfor det latterlige sker, at jeg idømmes en Stempelbøde paa ikke mindre end 3.600 Kr.!!! SPARERNES REDNING. Saa er der det andet Spørgsmaal: Hvorfor jeg ikke fik en Generalordning eller Akkord med Kre- ditorerne; dertil vil jeg svare, at jeg ofrede mig i saa Henseende for at redde Landbobanken. Hvis jeg nemlig havde søgt en Akkord, maatte jeg have standset mine Betalinger, og derved vilde Bestræ- belserne for at skaffe Landbobanken en halv Mil- lion Kr. gennem det Plumske Konsortium paa For- haand være ørkesløse. Saa saare jeg standsede, vilde der opstaa run paa Banken, — det er atter et Udslag af den lille Bys Opbygning — i en større Bank i Hovedstaden var det ikke sket. Hovedfejlen er her, at jeg er inde med en altfor lille Bank, den store Bank hav- de ganske stille sørget for en Ordning med Kre- ditorerne og kørt videre med Fabrikken. Men de københavnske Banker vilde ikke støtte Landbobanken — fra Bankens Side sagde man, at det var mig, der var i Vejen. 45