Min Tale
(Med Enkelte Tilføjelser)

BANKBESTYRELSEN Men sig mig nu, hvis en Bankbestyrelse kom- mer og søger Hjælp hos en anden Bank, efter at den har laant ud det dobbelte af sin Egenkapital til en enkelt Kunde, tror De saa, den københavnske Bank kan have nogen videre Tillid til denne Banks Ledelse og tør betro den Pengene? — Nej, abso- lut nej; man har derfor behændigt drejet det saa- ledes, at det skulde være min Person, som stod i Vejen og udspredt, at det var mit Engagement, som var for stort, men har glemt at tale om sine egne Engagementer. Nu under Konkursen ved Registreringen har man eksempelvis vurderet Fabrikken til 2.000.000 Ki., og i min egen Status var den opført med 2.200.000 Kr., altsaa kun 200.000 Kr. mere, og i det hele taget har man vist ondt ved at finde In- solvensen. At Fabrikken kunde forrente sig, er der sik- kert ingen, som nærer Tvivl om. Men hvorfor blev saa Fabrikken alligevel slaaet i Stykker efter at Landbobanken havde standset? Ja! Det lyder tragikomisk — selve Bankin- spektøren truede os med Konkurs, og den ene Li- kvidator, Herr Borgmester ]ensen-Stevns tilraa- dede ogsaa indirekte denne, til Trods for, at begge maatte vide, at ved en saadan vilde Bankens Sik- kerheder til et Beløb af 1.400.000 Kr. blive af- kræftede. FREMMEDE HENSYN. Men man kan overhovedet vanskeligt forstaa, hvorledes man vælger en Direktør for en konkur- 46