Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

DET HELLIGE SCÄPULIERS KONGREGATION. 131 slippe Fordømmelsen i Helvede.“ I Følge denne Aaben-baring tro vi, at alle, som have den Lykke at bære vort Ordensmærke i Dødsøjeblikket, finde Naade hos Gud og blive udløste af den evige Ild. Ja, for at være vis paa at dø salig maa man høre til vort Broderskab, bære Ordensmærket og have det .paa sig i Dødens øjeblik, intet andet er fornødent til Salighed. Vel kan man ogsaa uden vort Ordensmærke komme i Himlen, men desuagtet er det alle et sikkert Rejsepas paa Vejen til de udvalgtes Stad.“ —„Hvor lyksalige følte vi os ikke“, udbryder en Jesuitelev, „ved at faa et saadant Middel til Værn og Værge mod Helvede af vore bekymrede Fædres Haand. Jeg lagde mig aldrig til at sove uden i Forvejen at forvisse mig om, at begge Scapulierlapperne hang fast i deres Baand.“J) Alt dette giver samlet et Indtryk af, at absolut Lydighed mod en given Tankegang og et fastslaaet Handlingsideal er Opdragelsens Maal og Middel; det er det monarkiske Princips ene Virkeliggørelse; vi maa nu vende os til dets anden Ytringsform, den gennemførte Kontrol. Monarken maa fra sit høje Stade kunne kaste Blikket uhindret frem til selve de ydersté Grænser for sit Herredømme; han maa vide alt, hvad der foregaar, fordi han alene véd, hvorledes alt bør foregaa. Derfor er det Provincialens Pligt aarlig at visitere alle Kollegierne i sin Provins. Naar han er ankommen, skal han spørge Rektoren, om der er noget, hvori det er paatrængende nødvendigt straks at gribe ind, derefter mildt tiltale alle under ét og formane dem til aandelig Genfødelse og Higen efter Fuldkommengørelse. Saa begynder Visitationen. Først gaar Vejen til Kirken. *) Erinn. 141—46. O *