Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

34 OPDRAGELSEN O& SAMFUNDSLIVET. naar de paa denne Maade øve sig i det ædleste øjemed, plukker en umoden Frugt af Vittighedens Træ1). Politik og Moral maatte i Følge den græske Statsopfattelse væsentlig falde sammen, Politikken var jo kun en Moral gennemført i . stor Maalestok,. og paa Opdragelsen bygger Platon Forhaabninger, paa én Gang i politisk og moralsk Henseende. Han indser, at Statsforfatninger ikke „springe ud af Egetræer og Klipper, men have deres Grund i de herskende Sæder, der som en Strøm føre alt det øvrige med sig“2), og tror samtidig paa, at „en dygtig Opdragelse og Undervisning, naar den holdes i Ære, vil frembringe gode Naturer, og at disse gode Naturer, delagtige i en saadan Dannelse, ville blive bedre end deres Fædre og efterlade et ædlere Afkom“3). Men han erkender ogsaa omvendt Statsforfatningens og det deraf farvede Folkelivs Indflydelse paa Opdragelsen og udtaler, at „ingen Opdragelse formaar eller har formaaet eller vil formaa at uddanne en moralsk Karakter i en Sjæl, naar hin Folke-opdragelse er den imod“4). I psykologisk slaaende Træk skildrer han saa Menneskeliv, som Omgivelsernes Paa-virkning i Kamp med Opdragelsen lidt efter lidt har draget nedad. En Yngling er maaske vokset op som Søn af en fortræffelig Fader, der lever i en slet indrettet Stat, derfor skyr al offentlig Virksomhed, Æresposter og Øvrighedsposter, og gerne vil nøjes med mindre, blot for at være i Ro. Sin Moder hører Sønnen klage over Faderens Uvirksomhed: hun maa altid staa tilbage for andre Koner, og hans Formue vokser aldrig. Tjenestefolkene hviske om det samme; uden for Huset bliver Ynglingen Vidne til, at de, der i Staten passe ‘) V. 16, 19. 2) VI. 4. 3) IV. 216.. 4) V. 98.