Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

OPDRAGELSEN OG- SAMFUNDSLIVET. 35 deres egne Forretninger, ringeagtes og kaldes enfoldige, medens de, der forsømme deres egne Forretninger for at blande sig i de offentlige, høste Ære og Berømmelse. Naar han saa igen bører sin Fader tale og i Nærheden betragter hans Levevis, der er de andres aldeles modsat, føler han sig dragen som af to Kræfter paa én Gang: Faderen, der plejer og uddanner den fornuftige Del af hans Sjæl, og de andre, der nære hans Begærligheder og Lidenskaber; og under denne dobbelte Paavirkning bliver han staaende i Midten og overlader Herredømmet over sig til den Del af sin Sjæl, hvori Stridssyge og Lidenskab bo, og som ligger midt imellem Fornuften og den sanselige Attraa. Paa denne Maade bliver han en overmodig og æresyg Mand1). Hans Søn træder saa maaske i Begyndelsen i sin Faders Fodspor. Men naar han siden ser ham lide Skibbrud i sin offentlige Virksomhed, idet han efter at have beklædt en Feltherrepost eller et andet højt Embede slæbes for Retten og dømmes til Døden, til Landsforvisning eller til Tabet af sin borgerlige Ære og alle sine Ejendomme, saa begynder Sønnen at ængstes, og idet han uden videre støder Kærligheden til Ære og det stridbare Mod fra Tronen i sin Sjæl, vender lian, trykket af sin Fattigdom, al sin Tanke til Pengeerhverv, sætter Begærlighedens og Pengegemghedens Aand paa Tronen, erklærer den for Storherren i sit Indre og pryder den med Turban, Halskæde og Sabel. Fornuften derimod og det ivrige Mod maa sidde, paa Jorden paa begge Sider af Tronen, den første kun syslende med at overveje, hvorledes der af en lille Pengesum kan blive en stor, den anden indskrænket til at beundre og ære Rigdom og de rige2). r) VT. 13. 2) VI. 23.