Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

36 OPDRAGELSEN OG SAMFUNDSLIVET. Naar nu denne gerriges Søn, opfedt i Karrighed og uden al Dannelse, kommer sammen med Vandbierne i Staten, de vilde og farlige Dyr, der kunne forskaffe ham de mangfoldigste og forskelligste Nydelser, bryder der Strid ud i hans Indre. Maaske Undseelsen en Tid holder nogle af Begærlighederne nede, men beslægtede skyde snart talrige og stærke frem og indtage til sidst Fæstningen i hans Sjæl, der jo ikke forsvares af skønne Kundskaber og Bestræbelser eller af sande Grundsætninger. Undseelsen fordrives under Navn af Dumhed, Besindigheden og Maadeholdet under Navn af Umandighed; Overmod, Lovløshed, Ryggesløshed og Uforskammethed drage ind som Afløsning, i et talrigt og glimrende Optog, festlig smykkede med Kranse, under Lovsange og smigrende Tilraab, idet Overmod kaldes ædel Frimodighed, Lovløshed Frihed, Ryggesløshed et fornemt Væsen, Uforskammethed Mandighed. Naar nu med Aarene den heftigste Storm har lagt sig, opdager et saadant Menneske igen nogle af de banlyste ædlere Tilbøjeligheder i sin Sjæl og frembringer en vis Ligevægt mellem sine Lyster, idet han overlader Herredømmet over sig selv til den Lyst, der hver Gang opstaar hos ham. Snart lever lian i Sus og Dus og under Strængeleg, snart faster han og drikker ikke andet end Vand; snart finder han Fornøjelse i Legemsøvelser, snart dovner han og bekymrer sig om intet; til andre Tider fordyber han sig ganske i Filosofien. Men ofte bliver han ogsaa Statsmand, og da springer han op paa Talerstolen og taler og handler efter Øjeblikkets Indskydelse. Snart behager Krigerens Liv ham, snart Pengemandens, og saaledes gaar hans Liv hen uden at være bundet ved nogen Orden eller nogen Lov1). Saa faar ogsaa *) VI. 88.