Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

STATSFORFATNINGER. 37 han paa sin ældre Alder en Søn, der opdrages i hans Aand. Forført af sine Omgivelser gaar denne endnu et Skridt videre end Faderen; den fuldkomne Ryggesløshed kaldes fuldkommen Frihed, og det hjælper intet, at Faderen søger at holde igen; naar Forførerne ikke paa anden Maade kan holde ham fast, vække de en lidenskabelig Kærlighedslyst hos ham, en stor, bevinget Vandbi, der huserer i ham. Om denne Kærlighed sværme' de andre Drifter med Røgelse og Salve og Vin og Kranse og indplante Vandbien Længselens Braad, saa den træder frem som Sjælens rasende Anfører med Vanvid til Livvagt. De Attraaer, der før, saa længe han stod under Lovene og sin Fader, kun kom frem i hans Drømme, beherske ham nu lysvaagen. Han bortødsler sine Forældres Ejendom, opsøger dem, hvis G-ods han ved List eller Vold kan tilrøve sig, vinder ved Tyveri, Indbrud, Røveri, Tempelran, Menneskehandel, falsk Angiveri Føden til sine vilde, voksende Lyster, og naar Staten gør Modstand mod ham, øver han Vold mod sit Fædreland som tidligere mod sine Forældre og indkalder fremmede for at holde det under. Aaget. Dybere kan han saa ikke synke, end naar han, behersket af en mere tyrannisk Natur end nogen anden, har tilranet sig Eneherredømmetx). I denne trinvise Dalen af det personlige Liv og den moralske Holdning har Platon saa tillige villet skildre de forskellige Statsforfatningers Forhold til hinanden og Statens Forfald, hvor den ideale Statsform ikke styrer Udviklingen: først Timokrati, saa Oligarki, saa Demokrati, saa Tyranni, det er Vejen; Politik og Moral følges ad. Paa sin ideale Stat som Baggrund tegner Platon *) VI. 67.