Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Tredje Bind
Pædagogikken Som Videnskab

38 OPDRAGELSENS NØDVENDIGHED. da Billedet af sin ideale Opdragelse. Hver af de Egenskaber, der udgøre Menneskets Pryd og Styrke: Tapperhed og Besindighed, Skønhed og Legemskraft, kan blive til Fordærv for det, naar de ikke underordne sig harmonisk under den højeste, Visdommen. Dermed er Opdragelsens Nødvendighed given, og ligesom de kraftigste Planter og Dyr udarte stærkest, naar de ikke faa den Næring, det Vejrlig og den Jordbund, der passer for dem, saaledes trænge ogsaa de kraftigste Menneskesjæle mest til en Opdragelse, der kan lede deres rige Evner, for at ikke de, som kunde blive Statens største Velgørere, skulle blive dens-største Ulykkesstiftere; ti store Forbrydelser og fuldendt Ondskab skriver sig fra rigt begavede, men ved slet Opdragelse fordærvede Naturer1). Det er derfor Guld- og Sølvnaturerne, Filosofferne og Krigerne, hvis Opdragelse danner den platoniske Statsforfatnings Grundpille. Staten selv leder igennem en dertil ansat Øvrighed Opdragelsen lige fra Fødselen og modtager de smaa Børn i sine Opfostringshuse. Intet Barn maa jo kende sine virkelige Forældre; men Loven giver de ældre Ret til at befale over alle de yngre og til at straffe dem, og Ærbødighed og Frygt vil hos den unge støtte den ældres Myndighed, Ærbødighed, fordi han i denne ser en Fader, Frygt ved Tanken om, at alle de andre ville staa ved den ældres Side dels som Sønner, dels som Brødre og Fædre. Pieteten mod Alderdommen vil beherske den unge, han vil iagttage sømmelig Tavshed i de ældres Nærværelse, vige Ærespladsen for dem, rejse sig, naar de træde ind, og vise dem al Ærefrygt. Det spartanske Forbillede er ikke til at miskende i denne Skildring. „Gymnastik for Legemet ’) V. 95.