Bygningskonstruktionslære
Til Brug ved Undervisningen i Det tekniske Selskabs Skole, 1ste Del
Forfatter: T. E. Hemmingsen
År: 1900
Forlag: Trykt hos Aug. Andersen
Sted: København
Sider: 83
UDK: 690 Hem
Trykt som Manuskript
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
22
mængder paa een Gang, da de straks maa bruges. Under
Hærdningen udvider Gipsmørtelen sig ikke ubetydeligt (c. ^j).
Den binder godt til naturlige og kunstige Byggesten, men
taaler ikke Fugtighed. Den modstaar derimod godt Ild.
Til Træ binder den kun svagt, men til .Jern meget stærkt,
idet den samtidig angriber det. Gipsmørtel kan taale en
Tilsætning af 1/8—1/2 Maal Sand.
Stukmørtel tilberedes af Gips eller Kalk og kan faa
Politur som Marmor.
Gipsstukken dannes ved at læske pulveriseret Gips
med klart Limvand. Kalkstukken dannes af lige Dele
brændt og læsket Melkalk og pulveriseret Marmor eller
Alabast. Stukken kan farves.
Asfalt kan være naturlig eller kunstig. Den naturlige
Asfalt er en Kalksten, der indeholder indtil 30 0/0 Jordbeg;
den faas enten i smaa Skærver eller som Mastix. Den
rene Asfaltsten anvendes uden Tilsætning til stampet
Asfalt; Mastixen, o: ren Asfaltsten, der efter at være
pulveriseret og under Opvarmning blandet med nogle Pro-
cent Fedtstof „Goudron“, er støbt i Blokke, anvendes under
Tilsætning af Grus til støbt Asfalt. Den rene Jordbeg,
der er en sort, haard Masse, anvendes til Isolation af
Mure, da den er aldeles vandstandsende. Den paastryges
i smeltet Tilstand i et tyndt Lag uden nogen Tilsætning.
Ved Tilsætning af findelt Kork har man med Held tilveje-
bragt et Overstrygningsmateriale for saadanne kolde Vægge-
flader, som under fugtige Vejrforhold viste Fortætning af
de i Luften værende Vanddampe.
Naturlig Asfalt staar sig overordentlig godt mod Slid.
Kunstig Asfalt kan dannes paa flere Maader, men den
staar i Godhed altid tilbage for den naturlige.
Stenkit. Ved Kit forstaas en dejgagtig Masse, der,
naar den hærdner, fast forbinder de Legemer, imellem
hvilke den er anbragt; en god Kit maa hverken trække