Bygningskonstruktionslære
Til Brug ved Undervisningen i Det tekniske Selskabs Skole, 1ste Del

47 bindelse med Pillen, Fig. 99; det udkragede Parti kan ogsaa formes som en Del af Hvælvingen, Fig. 101, men de yderste Sten maa da tilhugges under Formuringen. Skal der dannes Vindues- eller Døraabninger efter Hvælvingens Længderetning, maa Hvælvingen afbrydes paa det paagældende Sted, og Aabningen overspændes med en lille Hvælving, der kaldes Stikkappe, Fig. 102. Dette Arbejde udføres saaledes: Naar Hvælvingen er op- muret indtil den Højde, hvor Stikkappen skal støde til den, dannes en Forskalling for Kappen. Tøndehvælvingens og Stikkappens Forskallinger maa slutte nøje til hinanden, og deres Skæringslinie giver den Kurve, hvorefter Stik- kappen skærer Hvælvingen. Langs denne indmures en Krans, der faar sin Understøttelse i Hvælvingen og der- for bør slaas mellem 2 Gjordbuer. Mod Kransen støtter ligeledes Stikkappen, hvorfor Stenene maa tilhugges saa- ledes, at de tilstede en god Tilslutning. Selve Stikkappens Formuring kan foregaa paa flere Maader; man kan enten mure den med Lejefuger parallele med dens Akse eller parallele med Kappens Diagonaler, hvilket kaldes at mure efter Svalehalen. Man begynder da i alle 4 Hjørner paa een Gang og ender i Midten. Kransen kan i øvrigt ogsaa udelades, og Stikkappen enten mures i Forbindelse med Hvælvingen eller støde stumpt til den. Tøndehvælvinger ere solide; deres væsentligste Mangel er, at Pladsen langs Pillerne bliver meget indskrænket, naar ikke Højden under Slutstenen gøres særdeles betyde- lig, og at Vindues- og Døraabninger hyppigt ikke ere lette at anbringe. Kappehvælvingen. Fig. 103. Denne anvendes i Stedet for den almindelige Tøndehvælving, hvor det gælder om at drage størst mulig Nytte af Rummet, navnlig for at skaffe Plads langs Væggene og for at faa Lokalet godt oplyst. I Regelen vikle af denne sidste Grund Bygningens