Bygningskonstruktionslære
Til Brug ved Undervisningen i Det tekniske Selskabs Skole, 1ste Del

49 Fremgangsmaade bør foretrækkes, fordi hvert enkelt Skifte danner en Bue for sig og derved kommer i en særegen Spænding, hvorved opnaas, at ogsaa noget af Kappens Tryk bliver overført paa Skjoldmuren, og at Hvælvingen under Formuringen trykker mindre stærkt paa Lærebuen. I Slutstenslinien gribe de hinanden krydsende Stenrækker skiftevis ind i hinanden. For at modarbejde Sætningen og for end yderligere at overføre en Del af Hvælvingens Tryk paa Skjoldmuren gøres Kappen noget stigende hen imod Rummets Midte. Tilslutningen til Skjoldmuren tilvejebringes ved at ind- hugge i dem en Fals af Kappens Form. De murede Mellempiller erstattes hyppigt med Jern- bjælker, Fig. 104, hvad der giver en langt friere og smuk- kere Konstruktion. Afstanden mellem Jernbjælkerne er i Regelen 4—5‘ og Kapperne 1/2 Sten tykke; er Afstanden 3—4‘, kunne Kapperne dannes af Sten paa Fladen. Krydshvælvingen. Fig. 105, 106. Man kan tænke sig Krydshvælvingen over et kvadratisk Rum dannet ved først at overhvælve Rummet med 2 Tøndehvælvinger, saaledes at altsaa alle 4 Sider blive Modstandsmure, og dernæst kun bibeholde de Dele af Tøndehvælvingerne, der kunne ses fra oven, medens Resten borttages. Skæringslinierne mellem de 2 Tøndehvælvinger kaldes Grater eller Sømme og danne fremspringende Linier paa Lysningsfladen. De Dele af Hvælvingen, der ligge mellem Graterne, og som hvile paa disse, kaldes Kapper. Graterne bære altsaa hele Hvælvingen og hvile paa Piller i Vinkelpunkterne, saa at Begrænsningsmurene til alle fire Sider kunne udelades. Mellem Pillerne slaas Buer til Begrænsning af Hvælvingen, de bygges som almindelige Buer og kaldes Skjoldbuer. Støde 2 Krydshvælvinger sammen, kaldes den for disse fælles Skjoldbue, der ikke er konstruktiv nødvendig, da begge de ved Siden af hinanden liggende Kapper høre 4