Bygningskonstruktionslære
Til Brug ved Undervisningen i Det tekniske Selskabs Skole, 1ste Del

56 Undertiden konstrueres, som foran nævnt, en Kuppel- hvælving over et kvadratisk Rum efter den indskrevne Cirkels Radius, Fig. 120. Hvælvingen kommer da til at bestaa af 4 Ben forneden, de saakaldte Pendentifs, dannede som ved den førstnævnte Fremgangsmaade. Langs Halvkuglens Fødselslinie indlægges et Skifte af naturlige Sten. Ved Kor- eller Nichehvælvinger maa den afbrudte Del af Kuglefladen fremefter støtte mod en stærk Bue i den lodrette Mur; denne Bue mures i Forbindelse med Hvælvingen. Den bøhmiske Kappehvœlving, Fig. 121, adskiller sig meget lidt fra Kuppelhvælvingen over et kvadratisk eller rektangulært Rum, idet Hovedforskellen er den, at Diago- nalsnittet ikke er en Halvcirkel, men en betydelig mindre Del af Cirklen. Den anvendes i Regelen som Erstatning for den tidligere beskrevne almindelige Kappehvælving, og har som Fortrin fremfor denne en lettere Udførelse, en mere ligelig Fordeling af Trykket paa Omfatningsmuren og en større Styrke. Den mures efter Svalehalen, hoved- sagelig paa fri Haand, idet der kun til at rette sig efter opstilles Lærebuer efter Diagonalerne og indhugges Render i Muren, hvori Hvælvingen passer. Bestemmelsen af Formen for disse Render og af de opstillede Lærebuer er en simpel Opgave i Projektions- tegning, idet det bemærkes, at Diagonalbuens Pil bør være Vs—1/12 af Spændvidden. For Spændvidder af indtil 10 Fod kan Hvælvingen have en Tykkelse af 1/2 Sten; Trykket fra den overføres navnlig paa Rummets Hjørner, hvorfor Murene ikke bør være tyndere end 1/6 af Længden af Diagonalen. Er det Rum, der skal overhvælves, langagtigt, maa Hvælvingen forstærkes med indlagte Gjordbuer. Alle de nævnte Hvælvinger kunne støbes af Beton i