Bygningskonstruktionslære
Til Brug ved Undervisningen i Det tekniske Selskabs Skole, 1ste Del

59 indlægge 2, 3 à 4 tynde Baandjern paa langs af Muren, sammenhængende og 1 Cementmørtel. Enderne bøjes om Sten, indmurede i Forbandt. Naar Udgravningen af Grunden er udført, anbringes uden for Bygningens Hjørner og Hovedskillerum Bukke af Træ, hvis Overkanter ligge i samme vandrette Plan, Fig. 125. Paa disse Bukke afsættes ved Savsnit Murenes Tyk- kelse og Fundamenternes Fremspring. Ved at spænde Snore mellem Mærkerne faar man Bygningens Hoved- linier, hvilke ved Hjælp af Lodsnore kunne føres ned i Grunden. Til Grundsten i Fundamentet bør anvendes store Sten med flade Sider, i Regelen kløvede Granitsten, der for- mures i Ler- eller Cementmørtel. Paa den vel udjævnede Overflade opføres da det øvrige Fundament af særlig gode Materialer som Klinker eller haardbrændte Sten; til For- muring bør anvendes Cementmørtel, da almindelig Luft- mørtel kun hærdner tilstrækkeligt under stadig Paavirkning af Luften. Bedre er det at støbe hele Fundamentet i et sammen- hængende Stykke af Beton; dannet af Murstensskærver vil et saadant Fundament i Regelen blive det billigste og godt. Er Jorden fast, vil man kunne give Udgravningen lodrette Sider og saaledes benytte den som Form under Støbningen. Uden om Fundamentet brolægges Jordoverfladen i en Bredde af mindst 3 Fod. Brolægningen gives Fald fra Bygningen, og i den tildannes om fornødent en Rendesten. Fundamentet føres i Regelen uforandret i Materiale og Byggemaade et Stykke op over Jordoverfladen indtil Stue- etagens Gulv. Det Stykke, der ligger over Jorden, tjener som synlig Fod for den øvrige Mur og kaldes Murfoden eller Sokkelen. Murfoden begrænses gerne foroven af en Afsats, der siges at ligge i Sokkelhøjde.