Støvfri Veje

Forfatter: H.V. Christensen

År: 1914

Forlag: J. Jørgensen & Co.

Sted: København

Sider: 130

UDK: 625.75-76

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 136 Forrige Næste
112 hvor det medrevne Sand og Grus ofte er til stor Ulempe. Som Følge af den jævne, glatte Overflade, som de tjærede Veje f remby der, skal man være noget for- sigtig med at anvende dem paa stærke Stigninger og paa stærkt oprundede Veje. Den stærkeste Stigning, der findes paa tjærede Veje i England, er 1 : 16, men over alt tilraades det ikke at gaa lil større Stig- ninger end 1 : 20. Hvad Oprundingen angaar, da anvendtes tid- ligere paa makadamiserede Veje fra x/24 til ’/48 af Bredden. Ved nyere, mere rationelt udførte Veje gaar man nu ikke gerne over Vse, da en slæikeie Oprunding nedsætter Værdien af Vejsiderne, og en Oprunding af Vis—Veo er ganske almindelig. Ved tjærede Veje bor Oprundingen ikke være over 1liå, men man kan uden Skade gaa betydeligt længere ned, som lil 1/60> og forskellige Steder ser man endda foreslaaet 1/80 som en passende Oprunding ved bre- dere Veje. Tjærestøvet. Endskønt de tjærede Veje praktisk tall er støv- fri (der ses helt bori fra det Snavs og Støv, der kom- mer udefra), saa kan det dog ikke nægtes, at der fra en tjærebehandlet Vej med stærk Trafik kan komme noget Støv; det er omtalt i del foregaaende, at dette først og fremmest maa tilskrives Tjærens kemiske Beskaffenhed og er en direkte Følge af et for stort Indhold af frit Kulstof i Tjæren. Imidlertid vil den Mængde Støv, der kan frem- komme, forudsat at Arbejdet i det hele er tilfreds- stillende, kun være en Brøkdel af, hvad der tidligere opstod fra den almindelige makadamiserede Vej, saa at det i de allerfleste Tilfælde næppe engang vil