Støvfri Veje
Forfatter: H.V. Christensen
År: 1914
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: København
Sider: 130
UDK: 625.75-76
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
112
hvor det medrevne Sand og Grus ofte er til stor
Ulempe.
Som Følge af den jævne, glatte Overflade, som
de tjærede Veje f remby der, skal man være noget for-
sigtig med at anvende dem paa stærke Stigninger og
paa stærkt oprundede Veje. Den stærkeste Stigning,
der findes paa tjærede Veje i England, er 1 : 16,
men over alt tilraades det ikke at gaa lil større Stig-
ninger end 1 : 20.
Hvad Oprundingen angaar, da anvendtes tid-
ligere paa makadamiserede Veje fra x/24 til ’/48 af
Bredden. Ved nyere, mere rationelt udførte Veje
gaar man nu ikke gerne over Vse, da en slæikeie
Oprunding nedsætter Værdien af Vejsiderne, og en
Oprunding af Vis—Veo er ganske almindelig. Ved
tjærede Veje bor Oprundingen ikke være over 1liå,
men man kan uden Skade gaa betydeligt længere
ned, som lil 1/60> og forskellige Steder ser man endda
foreslaaet 1/80 som en passende Oprunding ved bre-
dere Veje.
Tjærestøvet.
Endskønt de tjærede Veje praktisk tall er støv-
fri (der ses helt bori fra det Snavs og Støv, der kom-
mer udefra), saa kan det dog ikke nægtes, at der fra
en tjærebehandlet Vej med stærk Trafik kan komme
noget Støv; det er omtalt i del foregaaende, at dette
først og fremmest maa tilskrives Tjærens kemiske
Beskaffenhed og er en direkte Følge af et for stort
Indhold af frit Kulstof i Tjæren.
Imidlertid vil den Mængde Støv, der kan frem-
komme, forudsat at Arbejdet i det hele er tilfreds-
stillende, kun være en Brøkdel af, hvad der tidligere
opstod fra den almindelige makadamiserede Vej, saa
at det i de allerfleste Tilfælde næppe engang vil