Støvfri Veje

120 anbringes. Efler al der derfor med Hakker eller et Ophakningsapparat pan en Damptromle er foretaget en Afhugning af de fremstaaende Partier, udjævnes de sænkede Dele med 40 mm Skærver, og hele Vejen vandes, tromles og gruses, lil den er fuldstændig fast og jævn. Sætningen af Brostenene kan nu begynde, idel der først paa Vejoverfladen udlægges el 2—3 cm tyndt Underlag fra Brostenene. > Dette Underlag bestaar almindeligvis af Bro- læggersand, men skal Vejen være vandtæt, og del vil altid være en Fordel, for at ikke Fundamentet skal J)live blødt af nedsivende Vand, bør Bundlaget udføres som en Blanding af Tjære og skarpt Grus i et 2 cm tykt Lag, altsaa fuldstændig som det Un- derlag, der anvendes i Gladwelliseringen. Brostenene er som omtal 1 tærningformede med en Sidelinie paa 10 cm; de blev tidligere tilhugget ved Haandkraft, men fremstilles nu fabriksmæssig af Maskiner, der benyttende sig af del i Graniten værende saakaldte »Flæk« formaar al brække dem ud i ganske regelmæssige Terninger. Stenene hensættes nu i Underlaget som alminde- lig Brolægning, idet der navnlig sørges for, at alle Overfladerne kommer li] at ligge i samme Højde og slaa lige fast, saa at der ikke senere ved Kompri- meringen skal fremkomme Fordybninger. Skifteretningen i Brolægningen er af mindre Be- tydning. Den kan være vinkelret paa Vejretningen den kan være skraa og danne en Vinkel paa 45 (Fig. 43) med Toppunktet i Vejens Midtlinie, og den kan være halvkredsformet eller, om man vil, vifte- formet, hvorved der dannes et godt Forbandt i Bro- lægningen, og denne kan sættes uden Snor (Fig. 44). Endelig kan Brostenene sættes aldeles uden Skifte-