Støvfri Veje
Forfatter: H.V. Christensen
År: 1914
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: København
Sider: 130
UDK: 625.75-76
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
27
dens Beskaffenhed. Er der kommet for lidt paa ti]
at begynde med, kan der under den sidste Tromling
endnu paaføres det manglende, og er der kommet for
meget, maa der strøs leret Sand ind over Vejen for
at opsuge Overskudet.
Det vigtigste ved hele Metoden er dog Kvaliteten
af den Petroleum, der bruges, baade af Hensyn til at
opnaa det forønskede stærke Vejlag, og for at Vejen
ikke skal lugte eller danne slimet Pløre, som kan
skade Vognene og Tøjet, hvis det stænker op derpaa,
hvilken Fejl mange Arter af Petroleum og andre
asfaltholdige Olier har.
Med Hensyn til Anvendelsen af Petroleumen paa
makadamiserede Veje, da er Metoden ganske analog
med den i et senere Afsnit beskrevne »Overtjæring <,
kun al man undertiden opriver den øverste Del af
Skærvelaget, for at Petroleumen kan trænge dybere
ned. Vejen maa derefter tromles med en almindelig
Jerntromle.
3. Tjære.
Vi kommer nu til det vigtigste af de støvfri
Bindemidler, det som er det egentlige nye i Vejbyg-
ningen, og som i almindelig Tale er det, hvormed
Tanken om en støvfri Vej forbindes, nemlig Tjære.
Man regner i Almindelighed, at Anvendelse af
Tjære i Kørebanen kun er nogle faa Aar gammel,
men i Virkeligheden kan man spore den mange Aar
tilbage. Det er oplyst, at en Englænder ved Navn
Caseli allerede i 1834 har benyttet Tjæren til Vejene.
Han udhældte den over Vejen og antændte den der-
efter for at bortbrænde de skadelige Stoffer i den.
Derefter var det Franskmænd, der tog Sagen op,
først Ch. Tellier i 1867, derefter A. Francon i 1871,