Støvfri Veje

5 hvert enkelt Tilfælde maatte passe bedst for For- holdene paa vedkommende Sted. Støvet. Medens Støvet paa Landevejene har været kendt til alle Tider, da det i Virkeligheden repræsenterer Sliddet paa dem, saa opstaar der dog ikke, saalænge de kørendes Hastighed ikke overstiger, hvad der sva- rer til jævnt Trav, nogen nævneværdig Støvplage, undtagen gennem Byerne, eller naar det blæser stærkt. Med de hurtigkørende Motorvogne er For- holdet derimod ganske anderledes. Idet Vognene med stærk Fart kløver Luften foran sig, fremkom- mer der under Vognkassen en stærk Luftstrøm, der blæser de løse Partikler bort; desuden fremkommer der, ved at Hjulene hurtigt hæver sig fra Vejbanen, en stærk Sugning i denne, der medfører, at ikke alene de løse Partikler, men ogsaa en Del af de faste suges med op, og alt det saaledes ophvirvlede Støv føres da som en Støvsky hen over Vejen og ind paa de ved Vejen liggende Arealer. Der kan nu tales om en Støvplage, thi ikke alene generes de øvrige Vejfarende betydeligt af Støvet; men det rummer tillige en alvorlig Fare for Sammen- stød mellem andre Køretøjer, da Udsigten paa Vejen ikke længer er fri. Dernæst lider Beplantningen paa Arealerne langs Vejen megen Skade; Støvet lægger sig som et tæt Lag paa alle Bladene og Grenene og hindrer saa- ledes baade Aspirationen og Assimilationen. Ved Frugttræer giver dette sig Udslag i, at der ingen Frugt kommer, og Opholdet i Husene medfører saa store Ubehageligheder, at Ejendommenes Værdi i Handel og Vandel som Følge deraf kan synke betydeligt, medens endnu ubebyggede Arealer ved en-saadan Vej,