Husflidssagen og Clauson-Kaas
En Belysning

6 under det af mig pantcenkte Navn: „Nordisk Hnsslidstidende", at Forord og Program blev skrevet af mig — men at jeg senere hverken fik Glæde eller Udbytte af Bladet, der af Kaas blev holdt i den fordærvelige Lovsavstil og ved en i højeste Grad skjsdeslvs Udgivelse fra først af blev et forfejlet Foretagende, der har gjort Husflidsbevcegelsen megen Skade, scerlig ved at bringe den Ide ub blandt Folket, at „den ny Husflid" nærmest bestod i at lære Almuen at Udføre noget jammerligt Lvvsavarbejde! Kan man undre sig over, at mange fornuftige Folk forholdt sig kolige over for den Slags Husflidsbestrcebelser? Det vil maaske heraf kunne stMnes, hvorledes det forholder sig med Clauson-Kaas som Skaberen af den danske Husflid. Vi sial nn se, hvordan han tager sig ud som Særere« af denne vig- tige Sag. Ved „Bæreren" af en Sag forstaar man dog gjcerne den, der forstaar at føre sin Ide ub i Livet, den, der i Skrift og Tale overfor det store Publikum kan give den en saadan Form, at Op- lysning om Sagen udbredes og Interesse for den vækkes trindt om- kring, den, der arbejder paa Grundlag af sine egne Undersøgelser og egne Tanker og ikke plsjer med anden Mands Kalv ved at gjentage andres Ideer, Betragtninger og Slutninger som sine egne. Det stal da fsrst konstateres, at ved alle de ftørre offentlige Lejligheder, hvor Husfliden har vceret Gjmstand for ansete Mcends Drøftelse, har det ikke vceret Clauson-Kaas, der har vceret dens Ordforer. Ingen har haft Bud efter ham som „Btrreren". Paa det „fsrste nordiske Jndustrimsde", som i For- bindelse med den store nordiske Jndustrmdstilling afholdtes i Kjs- benhavn 1872, var det mig, der den 15de Juli holdt Indlednings- foredraget om „Husflidens Forhold til Nordens Hoved- erljb'erb". Ved dette stillede jeg følgende Resolutionsforslag: „Modet udtaler det onffelige i, at der i hvert af de tre nordiske Lande grnndllrgges et storre Hnsflidsselffab, som ved Oprettelsen af et Museum og en Anstalt til Uddannelse af Lcrrerkrlrfter i forffjellig Haand- syssel, ved aarlige Hnsflidsudstillinger, ved at fremkalde Mkkende Moder og Foredrag samt vejledende Skrifter og Tegninger, og om muligt ved at lette eller lede Afsætningsforholdene, ststter den private og de stedlige