Husflidssagen og Clauson-Kaas
En Belysning

13 fjender denne Gentlemans Forhold til Selskabet, skal jeg otier for hans Sigtelser kun fremsætte folgende med Sandheden overensstem- mende Erklæring: Z. Zeg 1)ar ingen Sinde sogt HusflidsseljVabet om no- gen pekunrcer Undersiottelse eller nogen Fordel for mit personlige Vedkommende. T. Jeg har ingen Sende sogt det om nogen fom helst Understottelse til Udgivelsen af mine be- * Lydelige HusflrdsffrLfter. W. Jeg har lige faa lidt forlangt KusflidsselfkabeLs Slotte, af nogen fom helst Art, til nvgen Forretning mig vedkommende. Med andre Ord: min Virksomhed har staaet i højeste Grad uegennyttig over for Selstabet — og det er der heller ikke nogen, som kjender mig og Forholdet, der i mindste Maade betvivler. Forinden Selstabet stiftedes, bevilgede Regeringen mig, som Støtte for min Husflidsvirksomhed, 400 Kr. aarlig. Dette Belob er mig siden Udbetalt gjennem Husflidsselstabet. Jeg har aldrig jøgt S elskabet om denne Sum og har uden Betænkning mod- taget den som en Anerkendelse af min aarevis tidligere nlonnede Virksomhed *) og som en Opmuntring til vedvarende fri Virken til Husflidens Fremme, en Virken, jeg efter Evne har fortsat. Side 13 siger Kaas i sit „Jndlceg:" „Hr. Roms korte Ophold i Svendborg figurerer med 100 Kr." De 100 Kr., som her for mit Vedkommende „figurerer", er, hvad K. meget vel ved, kun Dækning af virkelige Rejse- og Opholds- udgifter i 5 Dage under Landmandsforsamlingen i Svendborg, hvor jeg efter Bestyrelsens enstemmige Beflntning, som Selstabets .Repræsentant, stalde fungere som Formand i Husflidsudstillingens Dommerkomits, og derfor have mine Udgifter dækkede. Havde blot *) For at fremme denne holdt jeg — med Skoledirektionens Billigelse — Hjælpelærer paa egen Bekostning i flere Aar og nyder ingen Pension, da jeg, for at hellige Husflidssagen sg Udbredelsen as god Fritidslæsning blandt Menigmand min fulde Kraft, i Aaret 1875 fri- villig i mine bedste Aar søgte min Afsted fra et godt Embede.