Husflidssagen og Clauson-Kaas
En Belysning

21 (Værktpj og Redskaber har Selsiabet jo bekostet). Kunde deraf intet anvendes til Diæter? I ethvert Tilfælde vilde Selsiabet sikkert kunne formaa Regeringen til at yde en større Understøttelse, naar Styrelsen med Bestemthed hævdede Nødvendig- heden heraf." Sagen blev imidlertid Uforandret. Den fordrede Wndring passede ikke Kaas — ellers var den sikkert gjennemfprt. Först da Kaas var fjcernet, lykkedes det at gjennemfore Tanken. Dansk Husflidsselstabs Organ indeholder i sit Nr. 2 for 1881 følgende Meddelelse: „Hidtil har, som bekjendt, de Lærere, der har faaet Feriekursus i Husflid, selv maattet afholde alle de Udgifter, Opholdet i Ferien mebførte, og kun haft Udsigt til Andel i nogle, faa hundrede Kroner, som Husflidsselflabet var i Stand til at uddele som Understøttelse. Det glæder os at kunne meddele, at dette frem- tidig forhaabentlig vil blive anderledes, i det der i Aar, paa Foranledning af Hus- flidsselskabets Bestyrelse, paa Regeringens Finantslovforslag for fyrste Gang er op- fprt 3,000 Kr. med den Bestemmelse, at Deltagerne i Husflidskursuset deraf skal have Diæter til deres Ophold, saa længe Undervisningen varer. Der tpr vel nok næres godt Haab om, at Rigsdagen vedtager denne Post." Paa sidste Side af sit „Indlæg" (48) citerer Kaas denne Med- delelse, og den samme Clauson-Kaas, der stadig har hin- dret denne Sags Fremme, har den uforlignelige Dri- stighed at tilføje følgende Linser: „Da dette vedrprer den Sag, jeg gjentagen har opfordret Styrelsen om at fremme (!)r og derefter direkte personlig har indstillet til Ministeriet senest i min Indstilling om Haandgjerningens Jndfprelse i Seminarierne, vil ligeoverfor Tidendens Tavshed herom en Henvisning hertil næppe betragtes som Ubeskedmhed fra min Side." Man ved virkelig ikke, hvad man mest skal forundres over: den Dristighed, hvormed der her omgaas med Sandheden, eller den Naivitet, hvormed Forfatteren tror, at sligt skal blive taget for god Vare. En anden Sag, som jeg i Selskabets og Husflldsvenners Interesser ssgte fremmet, gav Anledning til, at jeg udmeldte mig af Selskabets Bestyrelse. Paa mine Rejser var det blevet mig klart, at Selskabets Med- lemmer og andre Husflidsvenner i hvj Grad savnede regelmæssige Meddelelser om Selskabets Arbejde og Husflidssagens Gang. Det eneste Blad, hvori saadanne Meddelelser var selvskrevne, „Nordist