Husflidssagen og Clauson-Kaas
En Belysning
Forfatter: N.C. Rom
År: 1881
Forlag: N.C. Roms Forlagsforretning
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 29
UDK: 689(06
DOI: 10.48563/dtu-0000122
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
regelmæssig og bestemt komme Medlemmerne i Hænde. Sidst i December
leverede jeg, efter Lofte, Bidrag til det fprste Nr. af Medlemsbladet.
Manned paa Maaned har jeg ventet paa at se min Tanke realiseret, men
vi har nn fire Gange skrevet den fyrste i Maaneden, uden at der endnu har vist
sig Spor af det fprste Nummer af det maanedlige Medlemsblads end sige af de
pvrige, der burde været udkomne.
Det er herved blevet mig aldeles klart, hvad i øvrigt mer end én Omstæn-
dighed tidligere har antydet for mig, at min Deltagelse i Styrelsen er betydnings-
los, ja maaske endog skadelig, fordi jeg som Medlem af Styrelsen ved personlige
Hensyn hindres i fri Virken efter egen Overbevisning for Husflidssagens Fremme.
Da jeg derhos er moralst overtydet om, at Udbyttet af de Summer, som anvendes
til Husflidslageret, ganste er et tilsvarende, som Resultatet af de Penge, her vil
blive anvendte til Medlemsbladet, samt har en stærk Formodning om, at de Kur-
sus, der i Selskabets Navn gives sor Statens og Selskabets Penge, ved nærmere
Eftersyn vil vise sig at tage sig ganste anderledes ud paa Papiret end i Virkelig-
heden, saa tillader jeg mig herved at udmelde mig som Medlem as Sty-
relsen for „Dansk Husflidsselskab".
JErbpdigst
Kjpbenhavn den 3dje April 1876. N. C. Rom.
Man vilde nceppe kunnet fortænke mig i, om jeg den Gang
som Selskabets Ophavsmand og Sagens oprindelige Hovedbærer, havde
indanket Sagen for Offentligheden, men jeg gjorde det ikke, fordi
jeg ikke vilde give Signalet til en Splittelse iHusflids-
sagen og derhos ikke onskede at fortrædige de hæderlige Mcend,
der, foruden Kaas, sad i Styrelsen af ren Velvilje for den gode
Sag, og som jeg vidste handlede efter bedste Syn paa Forholdene.
Jeg tvang min Sorg tilbage og ventede, aldeles overbevist om, at
Kaas i Lvbct af forholdsvis kort Tid vilde gjøre sig selv aldeles
UMUlig. Dette indtraf ogsaa pUnkilig nok senere.
Siden har jeg efter Evne virket for Hnsflidssagen nden at
Deere Medlem af Styrelsen. Efter dennes Anmodning til-
traadte jeg forst sammes Virksomhed i Egenstab af teknisk Konsnlent,
efter at Kaas stiltiende havde maattet udtræde som stemmeberettiget
Styrelsesmedlem og kun indtog Pladsen som „lønnet Sekretær".
Jeg har saaledes i de senere Aar deltaget i Moderne, og har talt
efter min Overbevisning, naar jeg blev adspurgt. Men naar Kaas
i sit „Indlæg" soger at give det Udseende af, at det egentlig er
mig, der argelistig har styrtet ham ved at lægge Kabaler bag hans