Husflidssagen og Clauson-Kaas
En Belysning

Forfatter: N.C. Rom

År: 1881

Forlag: N.C. Roms Forlagsforretning

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 29

UDK: 689(06

DOI: 10.48563/dtu-0000122

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 40 Forrige Næste
regelmæssig og bestemt komme Medlemmerne i Hænde. Sidst i December leverede jeg, efter Lofte, Bidrag til det fprste Nr. af Medlemsbladet. Manned paa Maaned har jeg ventet paa at se min Tanke realiseret, men vi har nn fire Gange skrevet den fyrste i Maaneden, uden at der endnu har vist sig Spor af det fprste Nummer af det maanedlige Medlemsblads end sige af de pvrige, der burde været udkomne. Det er herved blevet mig aldeles klart, hvad i øvrigt mer end én Omstæn- dighed tidligere har antydet for mig, at min Deltagelse i Styrelsen er betydnings- los, ja maaske endog skadelig, fordi jeg som Medlem af Styrelsen ved personlige Hensyn hindres i fri Virken efter egen Overbevisning for Husflidssagens Fremme. Da jeg derhos er moralst overtydet om, at Udbyttet af de Summer, som anvendes til Husflidslageret, ganste er et tilsvarende, som Resultatet af de Penge, her vil blive anvendte til Medlemsbladet, samt har en stærk Formodning om, at de Kur- sus, der i Selskabets Navn gives sor Statens og Selskabets Penge, ved nærmere Eftersyn vil vise sig at tage sig ganste anderledes ud paa Papiret end i Virkelig- heden, saa tillader jeg mig herved at udmelde mig som Medlem as Sty- relsen for „Dansk Husflidsselskab". JErbpdigst Kjpbenhavn den 3dje April 1876. N. C. Rom. Man vilde nceppe kunnet fortænke mig i, om jeg den Gang som Selskabets Ophavsmand og Sagens oprindelige Hovedbærer, havde indanket Sagen for Offentligheden, men jeg gjorde det ikke, fordi jeg ikke vilde give Signalet til en Splittelse iHusflids- sagen og derhos ikke onskede at fortrædige de hæderlige Mcend, der, foruden Kaas, sad i Styrelsen af ren Velvilje for den gode Sag, og som jeg vidste handlede efter bedste Syn paa Forholdene. Jeg tvang min Sorg tilbage og ventede, aldeles overbevist om, at Kaas i Lvbct af forholdsvis kort Tid vilde gjøre sig selv aldeles UMUlig. Dette indtraf ogsaa pUnkilig nok senere. Siden har jeg efter Evne virket for Hnsflidssagen nden at Deere Medlem af Styrelsen. Efter dennes Anmodning til- traadte jeg forst sammes Virksomhed i Egenstab af teknisk Konsnlent, efter at Kaas stiltiende havde maattet udtræde som stemmeberettiget Styrelsesmedlem og kun indtog Pladsen som „lønnet Sekretær". Jeg har saaledes i de senere Aar deltaget i Moderne, og har talt efter min Overbevisning, naar jeg blev adspurgt. Men naar Kaas i sit „Indlæg" soger at give det Udseende af, at det egentlig er mig, der argelistig har styrtet ham ved at lægge Kabaler bag hans