Grundtræk Af Havets Geografi Til Brug For Navigationsskolerne
Forfatter: Mynster Fischer
År: 1870
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 62
UDK: 55.146
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
bO
Indledning.
Hollands Vestkyst, det stille Hav, ogsaa kaldet det
store Ocean, Havet imellem Amerikas Vestkyst og Asi-
ens og Nyhollands Østkyster, og endelig Havet norden-
for Asien og Amerika, det nordlige lishav. I Al-
mindelighed forstaaer man dog ved Begrebet «det nord-
lige lishav % hele den Havmasse, som ligger nordenfor
Gö1/«0 N. Br., hvorved altsaa en Deel af Atlanterhavet
gaaer ind herunder; ligeledes kalder man ogsaaHavmas-
sen sondenfor 66V20 S. Br. det sydlige lishav, hvilket
altsaa kommer til at omfatte de sydligste Dele af alle de
tre store Verdenshave.
Det atlantiske Hav eller Atlanterhavet stræk-
ker sig som en bred Kløft mellem den gamle Verdens
Vestside og den nye Verdens østside, idet det sender
Arme til begge Sider, langt ind i Fastlandene.
Det staaer i Forbindelse med det nordlige lishav ved
Davis-Strædet, som fra den nordvestlige Deel af At-
lanterhavet strækker sig nordefter. Mod øst sender det
en Arm ind i Nordsøen, hvilken sidste ogsaa staaer i
Forbindelse med Atlanterhavet ved den engelske Ka-
nal, og gjennem Kattegattet, Sundet og Belterne
med Østersøen, saa at hele denne Række af Have
kan betragtes som en stor Arm af Atlanterhavet.
Imellem Skotland og Irland fører Nord kan al en
ind i det irske Hav, som tillige ved St. Georgska-
nalen staaer i Forbindelse med Atlanterhavet mod Syd.
Bristo l kan alen, som skærer ind i det sydvestlige
England, er ligeledes en Arm af Atlanterhavet.
Sondenfor den engelske Kanal skærer den biscai-
ske Bugt, ogsaa kaldet den franske Bugt, ind i det
vestlige Europa, og endnu sydligere staaer Atlanterhavet