Grundtræk Af Havets Geografi Til Brug For Navigationsskolerne

Vind- og Strømforhold i Verdenshavene. 11 15° V. Lgd.; paa den anden Side af denne Meridian vil man ikke træffe den, førend paa omtrent 25° Brede, for- inden man kommer vestenfor 30° V. Lgd.; imellem denne Meridian og Meridianen paa 45° V. Lgd. strækker der sig paa denne Aarstid ligesom en Tunge af Nordostpas- saten op til 29° Br., men vestenfor 45° V. Lgd. træder Passatens Nordgrændse pludselig tilbage, saa at man stundom ikke træffer den nordligere end paa 20 ° Br., førend man er kommen heelt over mod de vestindiske Oer, hvor den strækker sig til lienimod 28° Br. Om Foraaret har Nordostpassatens Nordgrændse hovedsagelig den samme Form som om Vinteren, kun ligger den i Gjennemsnit 2° nordligere; men i Sommer- maanederne har den en mere regelmæssig Skikkelse og en endnu nordligere Beliggenhed. Den strækker sig saa- ledes fra omtrent 33 0 N. Br. i Nærheden af Afrikas Kyst til lienimod 50° V. Lgd., paa det Nærmeste følgende den nævnte Brcdeparallel, hvorved altsaa den Tunge, som tidligere paa Aaret strækker sig ud mod Nord, ikke i disse Maaneder bliver saa tydelig; men vestenfor 55° V. Lgd. trækker Nordgrændsen, ligesom før, pludselig mod Syd, saa at man ikke træffer den førend under 25° Br., hvorefter den, jo længere man kommer mod Vest, atter hæver sig, indtil den har naaet 30° Br. Det vil kunne sees af ovenstaaende Fremstilling, at den nordostlige Vind under Madeira, som vi omtalte, da vi beskrev Vindforholdene om Sommeren i det nord- lige Vestenvinds Belte, i Grunden ikke er Andet end Nordostpassaten, som da, af og til, strækker sig betydelig længere Nord paa, end til andre Tider paa Aaret. Nordostpassatens Sydgrændse maa man om Vinteren