Grundtræk Af Havets Geografi Til Brug For Navigationsskolerne

Vind- og Strømforhold i Verdenshavene. 29 dad, Tabago og Grenada, ind i det caraibiske Hav. Medens Strömmen lober langs Sydamerikas Nordostkyst, optager den en Deel af det Vand, som strømmer ud af de store Floder Amazon og Orinoco, hvilket gjor, at den, der hvor disse Floder udmunde, stundom naaer en Hurtighed af 4 qml. i Timen. Den samme Fart naaer Strømningen ogsaa stundom mellem Trinidad og Grenada. Efteråt Æqvatorialstrømmen er traadt ind i det ca- raibiske Hav, hvor den kaldes den caraibiske Strøm, løber den i en Bue over mod Yucatan, idet den under- veis sender to Arme ud imod Syd; den ene af disse løber ind imod Panama-Tangen, dreier dernæst øst i, og løber langs Sydamerikas Nordkyst, indtil den møder Hovedstrømmen. Den anden løber langs østkysten af Halvøen Yucatan, dreier mod øst, og støder ti] Hoved- strømmen. Imellem Yucatan og Cuba træder Strømmen der- efter ind i den mexicanske Havbugt, i hvilken den be- skriver en Cirkel, dog saaledes, at den ikke paa noget Sted løber umiddelbart langs Kysten. Under hele sit Løb i det caraibiske Hav og i den mexicanske Bugt har denne Atlanterhavets store Strøm løbet med temmelig ringe Fart, i det Høieste s/4 qml. i Timen; men der, hvor den atter forlader den mexicanske Bugt, hvor Farvandet bliver saa smalt, at Strømmens Brede betydeligt formindskes, der voxer ogsaa Hastigheden, saa at den ofte løber med 5 Miils Fart og derover mellem Florida og Cuba, og gjcnnem Floridastrædet. Saasnart Strømmen træder ind i Floridastrædet, faaer den Navn af Golf-Strøm, og denne Strømning, der kan spores saa overordentlig langt bort, og som indvirker