Grundtræk Af Havets Geografi Til Brug For Navigationsskolerne

Vind- og Strømforhold i Verdenshavene. 37 Begge Strømme i Forening danne nu det stille Havs Golfstrøm, det vil sige en Strøm, som har nogen Lighed med Atlanterhavets Golfstrøm. Den kan med stor Sik- kerhed paavises løbende i nordostlig Retning langs Ja- pans sydlige og østlige Kyster, hvor den faaer Navn af Kuro-Sivo. Naar Strømmen i sit Løb er kommen fri af de japanske -Øer, dreier den ligesom Golfstrømmen imod Øst og løber i en Bue over mod Nordamerikas Vestkyst, hvor den dreier mod Syd og tilsidst forener sig med den æqvatoriale Strøm. En Green af denne varme Strøm skiller sig dog fra Hovedstrømmen allerede ved Asiens østkyst og løber mod NNO. op til Behringsstræ- det og derigjennem ud i lishavet; en kold Strøm flyder da atter fra dette mod Syd gjennem Behringsstrædet, deels ved Siden af den varme og deels under denne; men disse Strømme, baade de som forsyne lishavet med Vand fra det stille Hav, og de, som føre koldt Vand ind i dette fra hiint, ere langtfra saa betydelige, som de tilsvarende i Atlanterhavet. Da nu altsaa det stille Hav ikke kan faae hverken Tilløb eller Afløb mod Nord, maa der selvfølgelig findes store Strømme, saavel af koldt som af varmt Vand, i dets sydlige Deel. Det kolde Vand ledes fra Polaregnene deels langs Nyhollands østkyst, deels og fornemmelig langs Syd- amerikas Vestkyst. Denne sidste Strøm løber, under Navn af Humboldts Strøm, mod Nord langs Chilis og Perus Kyster, indtil henimod Æqvator, hvor den dreier mod Vest og bidrager til at danne den store Æqvatorial- strøm. Den anden Koldtvands Strøm løber, som oven- for anført, nordpaa langs Nyhollands østkyst og forener