Grundtræk Af Havets Geografi Til Brug For Navigationsskolerne
Forfatter: Mynster Fischer
År: 1870
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 62
UDK: 55.146
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Veiene over Verdenshavene.
51
Australien og Asiens østligste Havne fra Veien til Cap-
staden og de mere vestligt beliggende Havne i Asien.
Skibe, som skulle følge denne sidste, begynde nu at
styre en mere østlig Cours, dog ikke ret Æ>st eller OSO.
strax, for ikke at seile sig ind igjen i Passaten, der jo,
som vi liave seet ovenfor, strækker sig betydeligt længere
mod Syd i Nærheden af Afrika end under Amerikas
Kyst. Omtrent under Greenwichs Meridian skille Ski-
bene, bestemte til Capstaden, sig fra dem, der skulle til
Calcutta, Bombay eller Havne paa Asiens Kyst, som
have en lignende Beliggenhed; disse sidste styre en saa-
dan Cours, at de ville komme til at skære Meridianen
paa 20° Q. Lgd., og altsaa træde ind i det indiske Hav,
omtrent under 37°—38° S. Br.
Skibe, bestemte til Asiens østligste Havne eller til
Australien, kunne nu følge to Vcie, enten det engel-
ske Admiralitets Route eller Maury’s Route. Vil
man følge den første, styrer man, saasnart man er kom-
men ud af Passaten, først SO., dernæst OSO., saa at
man i en Bue, der vender Huulheden mod Nord, seiler
igjennem det sydlige Vestenvinds Belte og overskrider
Grændselinien mellem Atlanterhavet og det indiske Hav
under 39°—40° S. Br. Vælger man Maury’s Route, maa
man, efter at være kommen ud af Passatens Belte, endnu
i nogen Tid styre ret Syd i, indtil man er sikker paa,
at man or kommen ind i de stadige Vestenvindes Re-
gioner, hvorefter Coursen lidt efter lidt bliver mere øst-
lig, saa at man, saa nær som muligt, følger en Storcir-
kelbue, indtil man mellem 45° og 52° S.Br. er kommen
ind i det indiske Hav.
4*