Grundtræk Af Havets Geografi Til Brug For Navigationsskolerne

Veiene over Verdenshavene. 59 enten gjennem Sunda-Strædet og Carimatapassagen ind i Chinasøen til Canton, eller videre gjennem Fokien- Strædet ind i det gule Hav, hvis det er bestemt til nordligere liggende Havne, eller gjennem et af de østlige Stræder, benyttende Vestmonsunen til at komme østefter udenom den indiske øgruppe, indtil man med Nordost- monsunen kan strække op til sit Bestemmelsessted, eller endelig ad den tredie Vei, den saakaldte østlige Route; man seiler da i det indiske Hav, som om man skulde til Australien, gaaer udenom Van Diemens Land og saa langt mod øst i det stille Hav ved Hjælp af Sydostpas- saten, at man kan benytte Nordostpassaten og senere Nordostmonsunen til at komme i Havn. Den første af disse tre Veie bør man følge, saalænge Sydvestmonsunen blæser i Chinasøen, men efterat Nord- ostmonsunen er falden ind, vil det ikke være tilraade- ligt at gaae denne Vei, da det vil medtage lang Tid, selv for et velseilende Skib, at krydse sig Nord i mod denne Monsun. I dette Tidsrum, altsaa om Vinteren, kan man slaa ind paa en af de to andre Veie; den sidste er naturligviis den længste, men man har i Reg- len der friskest og gunstigst Vind, og Seiladsen mellem øerne i den indiske øgruppe kan i Vintermaanederne være meget langvarig. I Reglen ville Skibe, som skulle beseile Chinasøen og Farvandene i den indiske øgruppe, imod Monsunen, gjøre bedre i at søge østefter udenom øerne, end at krydse sig op imod Monsunen, især naar de ere dybt- ladede og ikke meget velseilende.