Dansk Brygmester-Forening
Prisopgave 1912, 1ste Pris

Prisopgave: Inden for hvilkeOmraader er det en Brygmesters Pligt at vaage over, at Bryggeriets Drift gennem- føres med størst mulig Økonomi, og hvorledes opnaas denne ? Spørgsmaalet, hvad forstaas egentlig ved en »Brygme- ster«, paatrænger sig uvilkaarligt ved Læsningen af oven- staaende Opgave. Titlen spænder over Funktioner, der strækker sig lige fra Franskmændenes »maitre de la bras- serie« til, hvad Tyskerne populært kalder »ein Vordervieh«, Vel ikke mange Erhverv er i de sidste Aartier under- gaaet en saa gennemgribende rationel Industrialisering som Ølfabrikationen. Det vanskelige Salg og Indkøb kræver en merkantil Leder, den gennemførte maskinelle Indretning en speciel Maskintekniker, og endelig vil de stadig stigende Krav til størst mulige Udbytte baade af Raamaterialer og Arbejdskraft under stadig Hensyntagen til Øllets Kvalitet paahvile Brygmesteren, af hvem det mere end nogen anden i Bryggeriet kræves en Indsigt, Forstaaelse og Akkomode- ring af de andres Interesser. Man smiler uvilkaarlig, naar man sammenligner Bryg- mesterens Stilling i Bryggeriet nu med tidligere, hvor alt skete ved Haandkraft i Almindelighed under Opsang af Brygmesteren som praktisk Leder af Arbejdet. Dengang blev oftest Øllets Ekstraktindhold bestemt ved Hjælp af et Æg som Saccharometer, og Brygmesteren satte Gæren til, idet han læste over Øllet eller bandede ligesom hans Hu- mør var til, idet han samtidig drak et Par stive Cognacker, som nok egentlig skulde være tilsat Gæren for at rense og styrke samme. — Brygmesterens Dobbelthage, røde Næse