Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

m den forrige Bisgaards, tæt Vesten for Byen, hvilke tilkjobtes 1765, da hin Gaard ncdlagdes. Til Landsognet hore Byerne: Faartoft imod Dsten med Jorder, der ligne dem i Sennels Sogn, dog mindre Muld, og mere Gruus i Underlaget og lidet Areal; Tingstrup imod Nordvest har lettere, mere sandblandede Muldjorder, og Torp imod Vesten, hvilken ligger hoit og har mindre Muld, og mere Gruus og Steen. Tilsted (Gl. Hrtk. 137. 1. 1. Nyt Hrtk. 135. 7. 2.) fyar samme Slags Jord, som Thisted Landsogn, navnligen i Kirke- byen en god Muldjord, blandet med Leer og Gruus, og Hvkdleer til Underlag. Silstrup Byes Marker ligge paa Rodleer og ere derfor mere vaade og tunge, mindre skikkede til Vintersæd, især Vesten for Byen, hvor der er liden, meget leerblandet Muld. Skjoldborg Sogn (Gl. Hrtk. 205. 6. 2. Nyt Hrtk. 167. 2. 1. 1Z.) har paa de nærmeste Marker omkring Kirken nogle af de bedste Jorder, som findes i dette Herred; da de have indtil 2 Alen mild, frugtbar Muld, med en gunstig Blanding af Leer og Sand, og decks Leer, deels Mergel til Underlag, med en i Alminde- kighed gunstig Beliggenhed, ere de skikkede til at frembringe de frodigste Afgrøder, især af Vaarkorn. I Udmarkerne og paa Udsiderne af Sognet bliver der mindre Muld, og denne mere leerblandet og tungere, saasom i Mogelvang paa den sydligste Grændse, og Aas i Nærheden af Vilssund, hvilken By ligger holt, og Jorderne falde grusede. Men det har og almindeligt kun 6 ä 8 Tdr. Sæd land pr. Td. Hrtk. Kallecup Sogn*) (Gl. Hrtk. 56. 2. Nyt Hrtk. 59. 7. 2. ').) har samme Slags Jorder, men mindre Muld, og Under- laget mere blandet med Steen og oftere adskilt fra Mulden ved et Gruuslag. Det gamle Herresæde Todbol**), som kigger her, men *) cn inscription paa en Tavle i denne Kirke, som stemmer med en lignende i Lundborg, secs, at de fleste Kirker foregkves at være byggede af Leer under og kort efter Svend Tveskjægs Tid, henved 988, og fra Kong Valdemar den Førstes Tid i 150 Aar bleve de opbygte af Steen og Kalk; men 1056, udi Kong Svend Estridsens Tid, da Børglum Kloster blev funderet, fik dette Stift sin første Biskop. **) Den tilhørte Globernes Familie i l3de og 14de Aarhundrede.