Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

89 nu er nedsunken i Størrelse og Udseende til en Bondegaard, har en skarpere, mere sandig og gruusblandet Agerjord, men betydelig Mose og Eng. Sjorring*) lGl. Hrtk. 263. 4. 3. Nyt Hrtk. 248. 4. 3. »•.) ligger midt i Herredet og gjor Skjellet imellem Hvidleers og Rod- leers Underlaget. Ogsaa her træffes i Almindelighed gode Muld- jorder, afvexlende med guult og rodt Leer til Underlag, især i den østlige Deel af Sognet, imod Norden Hvidleer, og imod Vesten mere sandblandet. Saaledes ers de muldrigeste Jorder til Sjorring By, mere leerrige til Nesirup og Sperring, som have overflødig Mose og Eng, og i Dollerup og Skaarup mere Sand. Den sidste By har i ældre Tid taget megen Skade af Sandflugt, hvorfor den »g har et betydeligt Areal Agerland, saa at en Mand med neppe 6 Skpr. Hartkorn kan holde 4 Heste, 16 Stkr. Qvæg og 40 Faar. Ellers har Sognet almindeligt 7 a 8 Tdr. Sædeland pr. Tde. Hart- korn. Det gaaer med en Hale imod Sydost ned imellem Tilsted og Skjoldborg Sogne, og derpaa ligger det gamle Herresæde Nordentoft**), *) Paa Kirkegaardcn sindes et mærkeligt Monument, som egentlige» udgjør 4 parallele Gravhøie, og paa den ene Steen er udhuggen en Biffop, der af Nogle antages for en Biffop Muule, som, indviet i England til Biskop over Irland, paa Reisen dertil led Skibbrud og blev dreven i Land her paa Kysten, opholdt sig paa Færgcgaard og døde der med sin Familie af den sorte Pest 1350. Efter Andre var det Borglum Stifts første Biskop, Magnus, som under Svend Estridscn paa Hjemveien fra Bremen led Skibbrud, 1065, og blev begraven paa denne Kirkegaard (v. Marin. Dan. Tom. II. paæ. 317). Paa tn gammel Kirkeklokke her er som Jndskrift sal irti o Angelica og Aars- tallet 1481. Ved den østre Ende af Sjorring Sø sees endnu tydelige Spor til Forskandsningerne ved det berømte Slot, som før er omtalt, hvorpaa tidligt vare Landshøvdinger, for at holde Søroverne i Ave. Det hørte til det Gods, som Valdemar Atterdag i Thy fik i Brudegave med Hertug Valdemars Søster Hedvig, 1340. *) Det skal have tilhørt en Ridder Ebbe Strangesen, ifølge Kæmpeviserne, maaffee ham, der omtaltes ved Siebel, eller ham, der under Kong Hans deeltog i Drabet paa Poul Laxmand.