Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

91 Diernæs *) ved samme So. Disse tvende Gaarde have et stort Areal af sandmuldige og leerblandede Jorder med Red- og Hvidleer i Underlaget, som almindeligt i hele Sognet. Heri ligger Fiskerlejet Vangsaa, dybt inde i Klitterne, med ubetydeligt, ja næsten intet Avlsbrug. Sonden for Soen ligger Hundborg Sogn (Gl. Hrtk. 230. 6. Nyt Hrtk. 221. 3. 1.), hvis Jorder ere i Midten meget bakkede, ujevne og besværlige at drive. De ere stærkt lerede, med liden Muld, ja paa de hoieste Marker Norden for Kirken ere de saa stærke og bindende, at næsten ingen Muld er at see, og det bruges til Potte- magerleer. Markerne ffraane imod Norden ned til Sjorring So, hvor Rostrup Marker ere mere muldrige, jevne og frugtbare, med Rodleer, som meest i hele Sognet er Underlag. Ligeledes dale Mar- kerne imod Syd ned til Herregaarden Ulstrup**), som med sine Parceller vel har lettere, mere sandblandede Muldjorder med Leer og Sand til Underlag, men ved den rige Hoavl ere de i megen Kraft- fylde. Den vestlige Deel af Sognet gaaer ud til Havet, hvor Fisker- leiet Vorupore ligger; den har lidt meget af Sandflugt og har mange sandblandede Jorder, saasom til Faddersbol. Gaardene her ere smaae og have kun liden Agerjord. I den midterste Deel saaes næsten ingen Vintersæd; men, naar den rette Tid anvendes og benyttes med Kraft, lykkes Vaarsoeden almindeligt godt. Ja nn er up***) (Gl. Hrtk. 43. 6. 2. 1. Nyt Hrtk. 46. 4. 3. li.) har en jevnere og ei saa tung Jndmark, med mere Muld, ') Her sees endnu Forskandsninger af det kongelige Slot Dyernæss, som hørte til Waldemar Atterdags og Dronning Margrethes Forlehninger i Thy. **) Der er vor berømte Malte Conrad Bruun fodt. ”*) Dens Kirkeblok bliver rigeligen forsynet med Gaver ved de Søfarendes Overtro, hvorom de i Havsnød gjøre store Lofter. Den har sin Blok baade i Kirken og i Thisted, og kan endnu aarligcn deraf have en Indtægt af 80 til 100 Rbd. Da Aagaard skrev, 1801, havde den en Capital uf 20,000 Ndlr., som siden vist meget er forøget; men mærke- ligt nok, at der over Bestyrelsen deraf hviler som et Mørke. Hvad der indkommer og ei behøves til Kirkens Vedligeholdelse, indsendes tik Cancelliet, og derfra udbetales, hvad der mangler. Men intet Regnskab