Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

men ligner ellers meget Hundborg. Udmarken er ogsaa her bakket og besværlig. Men dette Sogn har mere Areal og bedre Korn- marker, hvorfor det hæver sig over det forste. Til Sneistrup By imod Vesten ere Jorderne mere sandige og lette Rugjorder. Norhaa (Gl. Hrtk. 123. 5. 4. 1. Nyt Hrtk. 125. 1. -^.) har, hvor Sandflugten ei har fordærvet den, især Dsten for Byen, en meget god Muldjord, med Rodleer i Underlag, hoitliggende og skikket til alle Kornsorter. Jo længere imod Vesten, desto lettere og mere sandblandede, hvilket især er Tilfældet med det Lidet af Jord, som horer til Fiskerleiet Steenberg. De fleste Beboere have kun Lidet Agerjord, da de have saa megen Hoavl, Mange kun 5 Tdr. Sæde- land pr. Tde. Hartkorn. Fredskild imod Norden og Legind imod Sonden have og lettere, mere sandblandede Jorder. Ved det sidste Sted findes en isoleret Kalkgrav, den eneste fra Sjorring So til Thyholm. Fra dette Herred kommer man, imod Syd, til det tilgrændsende Hassing- Herred, og deri fra det omtalte Norhaa Sogn forst til dets Hovedsogn Sned sted (Gl. Hrtk. 217. 2. 1. 1. Nyt Hrtk. 186. 21.). Det har paa nogle Steder muldlerede og jevnt beliggende, paa andre Steder muldsandede Jorder, men og hist og her, især ved Snedsted By og Gjersbol, stærkt lerede, tunge og side, tildeels moragtige Jorder. Imod Desten og Sonden, henimod og ved Aarup, falde de middelmaadige, grusede og skarpe med liden Muld. Imod Aften, til Elsted og Vedsted falde de lave og ere i det Hele nicest skikkede til Vaarsæd. Underlaget er deels Rodleer, deels Gruus og Sand. Det har, hvad der især er Særkjendet i dette Herred, en stor For- skjellighed og Afvexling, saavel i Madjorden, som i Underlaget, saa at en noie Skildring deraf vilde gaae alt for meget i Detail; men den ostlige og nordlige Deel er betydeligt bedre, end den honliggcttde vestlige og sydlige, hvoraf Meget er opdrættet af Hede. Det lider under for hoi Skyldsætning og har kun lidet Areal af Agerjord. aflæggcs til Beboerne, som selv eke Kirken, for Bestyrelsen, og, hvor Capitalcn er, hvortil Renterne anvendes, hvor stor den er, m. m., det vides ei.