Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
93
Paa de bedste Marker angives, efter Undersøgelse, Madjorden at
bestaae af 36 Dele Leer og 44 Dele graat Sand, Stesten Muld og
lidt Kalk, altsaa skjore Leerjorder; men det er kun en liden Deel af
Soguet, som kan regnes hertil, og disse falde ofte for lave.
Sonderhaa Sogn (Gl. Hrtk. 174. 2. Nyt Hrtk. 156.
3. 1. 4-) har i Almindelighed lettere, sandblandede Muldjorder med
Rodleer og Gruus i Underlaget, især til Sonderhaa By, hvortil
Meget er opdyrket af Hede, bakket og skikket til Rugserd; derimod
har Iestrup en mere tung og leerblandet Muld og er bedst skikket
til Vaarsæd. I det Hele hore de til Herredets lettere Jorder og ere
bedre Korn- end Græs-Marker. Jorderne langs med Soen, som
ere meget bolgeformige, op imod Norden til Gyrup Gaardene hore
til de skarpests; derimod har Scedegaarden Koustrup paa den syd-
vestlige Spidse, gode, dybe, men og lettere Muldmarker, med deels
Leer, deels Sand og Gruus til Underlag.
Horsted (Gl. Hrtk. 48. 3. 2. Nyt Hrtk. 49. 4. 1.
har meest Lighed med Iestrup i Sonderhaa Sogn, tunge, leerblandede
Muldjorder med Rodleer til Underlag. De falde lave og jevne, især
imod Dst og Syd. Imod Vest og Nord, hvor Meget er opdyrket
af Hede, blive Jorderne hoiere og lettere, beqvemme til Vintersæd,
som ellers ei her kan bruges i betydelig Grad. Det har, som Hoved-
sognet, 8 a 10 Tdr. Land pr. Tde. Hartkorn; men endnu mere i
Mose og Kjær.
Harring (Gl. Hrtk. 95. 7. 1. Nyt Hrtk. 79. 1. 1. 2.)
har en sandblandet, og paa sine Steder, iscer imod Asten, leerblandet
Muld; Underlaget meest Leer, paa fme Steder fedt, men paa de
fleste Steder magert, ffjort Rodleer. Trædholm har tunge Leer-
jorder, men med mere Muld, hvoraf vel det Meste træffes paa
D lands og Prcestegaardens Marker. Hele Sognet er en fevn Slette,
men lav og sid, saa at den sildigt om Foraaret bliver tjenlig til Be-
arbeidning, og ansees for uskikket til Vintersæd.
Til Stagstrup (Gl. Hrtk. 251. 4. 1. Nyt Hrtk. 126.
1. 3. 2Z.) ere Jorderne mere leerrige, i|æC til Byen af samme Navn
og til Gjærup, hvorimod de til sundby*) ere mere sandblandede og
*) Denne By ligger i verdslig Henseende under Hundborg-Herred, i geistlig
under Hassing-Herred.