Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
93 Paa de bedste Marker angives, efter Undersøgelse, Madjorden at bestaae af 36 Dele Leer og 44 Dele graat Sand, Stesten Muld og lidt Kalk, altsaa skjore Leerjorder; men det er kun en liden Deel af Soguet, som kan regnes hertil, og disse falde ofte for lave. Sonderhaa Sogn (Gl. Hrtk. 174. 2. Nyt Hrtk. 156. 3. 1. 4-) har i Almindelighed lettere, sandblandede Muldjorder med Rodleer og Gruus i Underlaget, især til Sonderhaa By, hvortil Meget er opdyrket af Hede, bakket og skikket til Rugserd; derimod har Iestrup en mere tung og leerblandet Muld og er bedst skikket til Vaarsæd. I det Hele hore de til Herredets lettere Jorder og ere bedre Korn- end Græs-Marker. Jorderne langs med Soen, som ere meget bolgeformige, op imod Norden til Gyrup Gaardene hore til de skarpests; derimod har Scedegaarden Koustrup paa den syd- vestlige Spidse, gode, dybe, men og lettere Muldmarker, med deels Leer, deels Sand og Gruus til Underlag. Horsted (Gl. Hrtk. 48. 3. 2. Nyt Hrtk. 49. 4. 1. har meest Lighed med Iestrup i Sonderhaa Sogn, tunge, leerblandede Muldjorder med Rodleer til Underlag. De falde lave og jevne, især imod Dst og Syd. Imod Vest og Nord, hvor Meget er opdyrket af Hede, blive Jorderne hoiere og lettere, beqvemme til Vintersæd, som ellers ei her kan bruges i betydelig Grad. Det har, som Hoved- sognet, 8 a 10 Tdr. Land pr. Tde. Hartkorn; men endnu mere i Mose og Kjær. Harring (Gl. Hrtk. 95. 7. 1. Nyt Hrtk. 79. 1. 1. 2.) har en sandblandet, og paa sine Steder, iscer imod Asten, leerblandet Muld; Underlaget meest Leer, paa fme Steder fedt, men paa de fleste Steder magert, ffjort Rodleer. Trædholm har tunge Leer- jorder, men med mere Muld, hvoraf vel det Meste træffes paa D lands og Prcestegaardens Marker. Hele Sognet er en fevn Slette, men lav og sid, saa at den sildigt om Foraaret bliver tjenlig til Be- arbeidning, og ansees for uskikket til Vintersæd. Til Stagstrup (Gl. Hrtk. 251. 4. 1. Nyt Hrtk. 126. 1. 3. 2Z.) ere Jorderne mere leerrige, i|æC til Byen af samme Navn og til Gjærup, hvorimod de til sundby*) ere mere sandblandede og *) Denne By ligger i verdslig Henseende under Hundborg-Herred, i geistlig under Hassing-Herred.