Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

94 hore til de skjore Leerjorder. Underlaget er omtrent som i Harring, men Jorderne ere mere bolgeformige og ffraanende Bakker, uden dog at hindre Dyrkningen. Den ostlige Deel af Stagstrup ned imod Fjorden falder lavest. Det horer til Herredets bedste Sogne og giver rige Afgrøder, især af Vaarsæd, men har kun lidet Areal, c. 8 Tdr. Scedeland pr. Tde. Hartkorn. Skyum*) (Gl. Hrtk. 201. 1. 2. Nyt Hrtk. 176. 7. 1.) er det bedste Sogn i dette Herred, især i den midterste Deel, hvoraf Meget, saasom Prcestegaardens Jndmark og adskillige Marker Vesten og Sonden for Kirken, horer til de bedste Hvedejorder. De have fed, leerblandet Muld i en Dybde paa mange Steder af 1 Alen med Nodleer til Underlag; men Lerets Overvægt og deres meest jevne, flade Beliggenhed gjor dem stærke, tunge og vanskeligere at behandle. Jo mere de fjerne sig fra Sognets Midte, desto mere aftager Mulden, baade i Mængde og Dybde, og Leret vanskeliggjor deres Behandling. Det har Mangel paa Mose, Eng og Hede, men ei paa Agerjord. Af Hordum Sogn (Gl. Hrtk. 151. 1. 3. 2. Nyt Hrtk. 141. 3. -. li.) nærmer Tottrup sig i Grundbeskaffenhed det til- grændsende Skyum, og Koldby er, som Harring, lav og kold, men har i det Hele mere Muld. Derimod er den vestlige Deel af Sognet mere skarp og gruset, med magert Leer og rodagtigt Sand, saavel i Madjorden, som i Underlaget, og af Muld er der ei Meget. Dette gjælder ei saa meget After- som Vester-Hordum, hvis Jorder meest ere opdyrkede af den stenige, grusede Hede, og de ere paa sine Steder ei frie for rod Ahl. I den sydostlige Deel af Sognet ligger Herregaarden Jrup, som har et stort Areal, hvoraf den ostlige, største Deel er fortrinlig, leerblandet, dyb Muld, med Leerunderlag, i en kraftig Tilstand, og den vestlige, som opdyrket af Hede, mere skarp, gruusblandet og ujevn. Til lidt over 16 Tdr. Hartkorn har den over 300 Tdr. Agerland geom. Maal. Z Hassing Sogn**) (Gl. Hrtk. 82. 6. 3. 1. Nyt Hrtk. 84. 5. 2. 2-|.) bemærkes den samme store Forskjellighed i Forderneä ') Skyum Kirke kaldtes St. Laurentii, som en Indskrift paa Klokken af 1487 udviser. ••) Som Exempel paa, hvorledes de Svenske ogsaa herjcde denne Provinds under Christian den Fjerde og Frederik den Tredie, kan anføres, at i