Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

95 Beskaffenhed; thi, imedens Markerne nærmest Byen imod Vesten og Norden langs med Soen hore til de bedste Bygjorder, eller maaskee snarere sijore Leerjorder, med en mild Muld, hvor Leer og Sand findes i en gunstig Blanding og i en Dybde, f. Ex. paa Prcrste- gaardens Jndmark, indtil 2 Alen, med Beliggenhed tillige skikket til alle Slags Korn, og næsten aldrig slaae feil: saa ere Udmarkerne skarpe, med liden Muld, magert Leer og Gruus, men give dog endnu ret gode Afgrøder. Den sydlige Deel omkring Galgebakkerne og forbi HaSsmghuse er hoilcendet og paa sine Steder meget gruset; imod Aften er der Mergel i Underlaget nf neppe Alens Dybde. Her er Overflodighcd af Agerjord, indtil 20 Tdr. Land pr. Tde. Hartkorn, og paa Mose, Hede og Eng er der ei heller Mangel. Villers lev Sogn (Gl. Hrtk. 125. 5. 1. Nyt Hrtk. 112. 3. ii.) har atter skarpere, mere gruusblandede Jorder, med mindre Muld; og, skjondt Indmarkerne nærmest ved ViUerslev By ogsaa have meget gode Jorder, med leerblandet Muld- og Leer-Underlag, kunne de dog ei maale sig med dem til Hassing. Imod Norden og Sonden, hvor de ere opdyrkede af Hede, falde de meget skarpe og gruusblandede med en tynd Jordskorpe, og den rode Sandahl kan paa sine Steder opploies. Udmarkerne imod Vsten ere vel bedre, da bruset der viger noget for Leret, og de have mere Muld, men ere koldere og lavere, saasom ved Lildberg Huse. Til Vibberstoft By evc Jorderne mere leerrige og tunge, men højtliggende, dog jevne, som sognet i Almindelighed; Gudnitz nede ved Fjorden har mere sand- blandet Muld med magert Leer til Underlag og falder lavere og koldere. en gammel series pastorum her ved Embedet findes bemærket ved en Præst Pcder Mortensen (1630—70), at de Svenske saaledes piinte ham med Skruer, for at faae at vide, hvor han havde gjemt sine Penge, at han siden maatte holde Sengen og lade Embedet bestyre ved en Capcllan. Af den store Kirkcgaard her kaldes en Deel Hanherredernes, hvortil ester Folkesagnet de forste Christne derfra forte deres Lig, da denne var den ældste Kirke Norden for Liimfjordcn. Hvorfra dette Sagn reiser sig, vides ei, da Kirkens Bygning ikke tyder paa en høiere Ælde; men paa den Deel af Kirkegaardcn er der ei Spor til, at Nogen er begravet, hvilket Sagnet beretter ei siden at være skeel.