Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
 96 Det har og et stort Areal, men ulige fordeelt; thi, imedens der ere Udflyttergaarde med 30 til 40 Tdr. Land geom. Maal pr. Tde. Hart- korn, ere der andre, som neppe have 10 Tdr. Agerland. Viisby Sogn (Gl. Hrtk. 89. 6. 1. Nyt Hrtk. 67. 2. 2£.) har igjen stærkere Leerjorder, end de sidstnævnte Sogne, men ei saa tunge som i Skyum, og mere skjore. Madjorden omkring Byen er leerblandet Muldjord, de hoiere Marker sand- og gruus- blandede. De ere gode Jorder til Foraarssæd, og de hoiere ogsaa til Vintersæd. Underlaget er Nodleer, og Beliggenheden jevn, heldende imod Dsten. Hede, Mose, og tildeels Eng, mangle ei, men der er Lidet Agerjord, paa flere Steder kun 6 å 8 Tdr. pr. Tde. Hart- korn. Imod Nordvest ere Jorderne meest sand- og gruusblandede omkring Hedegaardene, hvis Navn antyder Grunden. Længere imod Vest ligger Bedsted Sogn (Gl. Hrtk. 231. 2. 2. Nyt Hrtk. 220. 4. 1. 2.), som ei har egentligen samlede Byer, men Stederne ligge meget adsplittede. Jordbunden er meest skarp, sand- og gruusblandet, magert Leer med Lidet Muld. Til Bedsted By ere Markerne imod Norden mere sandblandede, det Øvrige deraf mere leerblandet og noget gruset. Spangberg, Vittrup og Fladskjcer falde lavere, men have og hist og her Rugmarker; Vjerregaard, Molgaard og Bcogaard have muldlerede Jorder, da derimod Leer- jorderne til Ulnitz, Gcontoft og Brydberg falde mere gruusagtige. Almindeligt er det rodt, magert Leer, med samme Underlag eller med guult Leer, blandet med Gruus. De have i Almindelighed kun liden Hobjergning, 4 å 6 Læs pr. Tde. Hartkorn, og storre eller mindre Areal, eftersom de have opdyrket af Heden. Beliggenheden er meget banket og bolgeformig. I det nordostlige Hjorne af Sognet ligger Hovedgaarden Tandrup, som har Sognets bedste Jorder, muldrige, leerblandede, med Rodleer og Mergel i Underlaget, jevnt beliggende, skikkede til alle Kornsorter. Grurup Sogn (Gl. Hrtk. 92. 3. 2. 1. Nyt Hrtk. 87. 7. ;|.) har Madjord, som den bedste i Hovedsognet, og mere, dybere Muld, vel mere sandblandet, men ei saa gruset som i hint, og mere skikket til alle Slags Korn. Saalcdes ansees den ostre Deel as Sognet for at have nogle af Herredets bedste Kornmarker; men de bedste ere langtsraliggende, hvorfor de ei kunne nyde den Behandling,