Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

98 Det lille Lodberg (Gl. Hrtk. 24. 1. 2. Nyt Hrtk. 28. 3. 2.), længst imod Vesten, har storre Areal, men ei saa gode Jorder, da de ere mere sandblandede; dog har det storre Besætning efter Hartkornet, da der er bedre Lejlighed til at bjerge Ho af Klitterne. De bedste Jorder ere til Sveigaard Sonden for Kirken, men de falde lave og kolde, da de hvile paa Klæg. Ogsaa dette Sogn har lidt meget af Sandflugt, saa at Kirken for længere Tid siden maatte flyttes, og flere Byer og Herregaarden Rotbol, hvorom Sagnet har bevaret Mindet, ere nu forsvundne. Uhyre, ode Klitstrcekninger, af 1 Miils Vrede, uden Beboere, hore til disse 3 Sogne og have forhen været frugtbare, dyrkede Marker. Saaledes ere Jorderne i Hassing-Herred i Almindelighed mindre muldrige og dybe, end i det Dvrige af Thy, og det rodlerede Under- lag, som for det meste er herskende, om det end paa mange Steder er stenet og gruset, foraarsager, at Jordbunden for største Delen er sid og kold, hvorfor der ogsaa, især for, gaves hele Sogne, hvor liden eller ingen Vintersæd saaedes. I det Hele maae Jorderne i dette Herred regnes til de middelmaadigt gode, da der i hoi Grad beroer paa Veirliget, om Hoften skal blive rig, eller den skal mislykkes. En betydelig Strækning af dette Herred ligger udyrket i Hede. I Refs - Herred have Jorderne megen Lighed med Hassing-Herreds; men der ere dog flere fede, stærkt lerede Jorder, mindre Gruus og Sand og bedre Muld. Vestervig er det største Sogn i dette Amt (Gl. Hrtk. 619. 7. 112* Nyt Hrtk. 537. 4. -Z.), og, som en Folge deraf, er og Beskaffenheden meget forskjellig; men for største Delen ere Ior- derne muldlerede, med guult Leer til Underlag, i en Dybde, som oftest, af 5 Alen. De bedste Jorder findes rundtom Kirken, iscer imod Norden og Dsten, til Tygstrup, den sydlige Deel af mand 1557 (v. Daugaards Klosterhistorie og Aagaards Bcffrivelse S. 80). Senere var det et kongeligt Amt, hvorunder Thisted laae, som for er bemærket.